Sagen om de juridisk faderløse, der ønsker godtgørelse fra den danske stat, vokser sig større, som årene går. 

Det er nu over tre år siden, at KNR kunne bringe, at 26 juridisk faderløse samlet kræver 3.250.000 kroner i godtgørelse fra den danske stat for brud på menneskerettigheder, da de mener, at de har fået krænket deres ret til familieliv. Det skete tilbage i juni 2022.

I februar 2023 stævnede gruppen, som er repræsenteret af Pramming Advokater, den danske stat, efter at socialministeriet afviste kravet om godtgørelse. Sagen starter i Østre Landsret i november næste år.

I mellemtiden er der kommet flere juridisk faderløse til, der også ønsker at være en del af sagen. Advokat hos Pramming Advokater, Amalie Holten, oplyser, at advokaterne lige nu er bekendt med godt 60 personer, der ønsker at være en del af søgsmålet. 

Men advokaterne vil gerne undgå, at ministeriet kan finde på at gøre forældelse gældende i de nye sager, der ikke er en del af det oprindelige søgsmål. Sagen kan nemlig vare mange år endnu.

- Så imens retssagen nu verserer, vil vi gerne sikre, at man ikke kan komme med et argument om, at de øvrige sager i mellemtiden er forældede, siger Amalie Holten.

Forældelsesfristen er på tre år. Det betyder, at man kan miste retten til at sagsøge, hvis der er gået for lang tid siden, at kravet opstod.

Sløseri

Derfor har Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit, der sidder i Folketinget, nu sendt et paragraf 20-spørgsmål til den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, om ministeren vil indgå en general suspensionsaftale. 

Det betyder, at forældelsesfristen bliver sat på pause i alle sagerne, indtil retssagen er afgjort. 

- Det siger sig selv, at når det kan tage op til tre år at få behandlet en sag fra staten, som er ret central i relationen mellem Grønland og Danmark, så er det en form for sløseri. 

- Og jeg skal ikke sige præcist, hvor sløseriet foregår, men jeg kan bare konstatere, at tre år er alt for lang tid i forhold til at få den afklaring, som der er brug for.

Aaja Chemnitz, hvorfor er det vigtigt for dig som politiker at følge op på sagen om juridisk faderløse, der nu bliver en sag i retten?

- Det er det, fordi det har spredt ringe i vandet. Jeg har også folk i min egen familie, som er juridisk faderløse, og derfor er det noget, som påvirker rigtig, rigtig mange af os. Det er både dem, som er juridisk faderløse. Det er hele deres familier og efterkommere, og det har sat nogle ar på sjælen hos folk. Derfor er det vigtigt, at vi tager det her alvorligt politisk.

Udover sagen om de juridisk faderløse, stævnede 143 kvinder fra spiralsagen den danske stat i marts 2024. De venter også på at få deres sag for retten.

Samtidig kræver fire adopterede fra Grønland samlet en million kroner i godtgørelse fra den danske stat for at krænke deres menneskerettigheder, da de blev fjernet fra deres familier. Et krav, de sendte afsted på nationaldagen den 21. juni sidste år. I sidste uge afviste socialministeriet kravet om godtgørelse.