Fransk minister for handel: - Vi skaber vores egen fremtid
Nicolas Forissier, den franske delegerede minister for udenrigshandel og investeringer, var med som gæst til Future Greenland.
Efter førstedagen satte han sig ned med KNR for at drøfte samarbejdet mellem Frankrig og Grønland.
Flere gange nævner Nicolas Forissier, at samarbejdet hurtigt kan komme til at lyde som bare snak.
Men ligesom Múte B. Egede (IA) sagde, at ord skal blive til handling, så kommer Nicolas Forissier med samme budskab.
- Vi og jeg er også her for at vise, at vi ikke bare kommer med flotte ord - vi handler!
Selvom det er første gang, den franske regeringsrepræsentant er i Grønland, har han allerede forelsket sig i landet.
- Jeg er fascineret af landet. Det er et autentisk land. Befolkningen er stolt.
Han fremhæver særligt gymnasieeleverne Uiloq Bak, Veronica Geisler og Aviaaja Hansen, hvis taler rørte ham.
- Jeg var berørt over den unge kvinde i morges. Det var følelsesladet. Hun sagde, at vi bare vil være os selv og eksistere uden trusler eller tilbud om at købe landet.
- Det er de unge kvinder fra i morges, som er årsagen til at handle. Hvilken verden giver vi til dem, når vi er væk? Det er netop det spørgsmål, vi bør stille. Jeg ved ikke, om jeg er romantiker, men det er helt oprigtigt det, jeg tror på.
Stort samarbejde
Den franske viceminister fortæller, at et nyt samarbejde om råstoffer snart søsættes mellem Grønland og Frankrig.
- Det er meget konkret. Vi har finanseret en kortlægning af de grønlandske ressourcer via satelitter. Det bliver næste skridt.
- Vi har også virksomheder på det videnskabelige og kulturelle områder. Vi har talt med formanden for naalakkersuisut om det. Vi vil have mere fokus på uddannelse og samarbejde.
Foruden de nævnte områder, kommer Nicolaas Forissier ind på, at franske Eutelsat leverer internet gennem satelitter til blandt andet Tasiilaq.
Også det franske nationale energiselskab har vist interesse for vandkraft i Grønland, som ved Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua, hvor man vil lave et nyt vandkraftværk på 900 megawatt.
Vi skaber vores egen fremtid
Efter Inatsisartut vedtog uranloven har selskabet bag Kuannersuit lagt sag an mod naalakkersuisut.
Samtidig er der blevet vedtaget et forbud mod olieudvindning. Dertil har politikerne vedtaget krav om miljø, nedlukning og samfundsansvar, når der skal åbnes minedrift.
Det har affødt kritik fra visse selskaber som mener, at Grønland er et usikkert sted at investere på grund af indenrigspolitikken.
Men den fortælling giver Nicolas Forissier ikke meget for.
- Vi kunne sige, at det er uforudsigeligt i nærmest alle verdens lande. Det gælder også i Frankrig, og hvad der sker i vores kommende valg. Vi har ikke et flertal, så det skaber ustabilitet.
- Den politiske situation er måske uforudsigelig, men de strukturelle tendenser vil fortsætte, uanset hvilke regeringer, der eksisterer rundt om i verden.
Der er mangel på arbejdskraft, en skrumpende befolkning og en økonomi, som er udfordret. Er du håbefuld for Grønlands fremtid?
- Man vinder aldrig en kamp, man ikke har taget.
- Hvis du altid ser den dårlige side af medaljen, så er det den virkelighed, du skaber. Hvis vi bliver ved med at sige, at kineserne er uundgåelige, og Rusland vinder krigen i Ukraine, så er det sådan virkeligheden bliver.
Muligheder fremfor udfordringer
Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Råstoffer har tidligere fortalt KNR, at viljen til at investere i Grønland halter lidt efter i forhold til snakken om at gøre det.
Også tidligere naalakkersuisoq, Naaja Nathanielsen (IA), har fortalt om, at det særligt på råstofområdet er svært at tiltrække investorer, fordi det tager mange år, før investorene tjener penge.
Men Nicolas Forissier vil ikke fokusere på udfordringer. I stedet vil han fokusere på muligheder.
- Virksomhederne er villige, hvis de har en følelse af sikkerhed for, at de vil skabe omsætning. Så vi skal sikre, at de har den rette organisering af værdikæderne.
Tror du, det er økonomisk rentabelt af investere i Grønland nu?
- Venner og ligesindede lande bliver nødt til at investere mellem til langsigtet (på råstofområdet, red.) Ellers risikerer vi, at kineserne gør os til gidsler.
- Samarbejdet er en del af en global strategi, hvor Grønland har sin egen rolle at spille. Vi bliver nødt til at organisere råstofområdet til noget konkret.
- Derfor skal vi se på, hvordan vi skaber gode vilkår. Det er Grønlands ansvar. Det er Frankrigs ansvar. Det er EU's ansvar.
Under skyggen fra USA
Da Nicolas Forissier bliver spurgt ind til, hvad næste skridt bliver i samarbejdet mellem Grønland og Frankrig, drejes samtalen over på situationen med USA.
- Meget få lande havde så stærke samarbejder med Grønland før USA's reaktioner som Frankrig. Vi var chokerede, da Grønland bad os om solidaritet.
- Vi er fast besluttet på retten til selvbestemmelse og den regelbaserede orden samt et EU, der kan mere selv.
- Vi er forpligtet til at tage initiativ, og her er Grønland et af de områder. Men det gør vi også i EU, hvor vi kæmper for, at vi skal stoppe med at være så naive.
Er det din opfattelse af situationen med USA er overstået?
Det er en rutsjebane. Det går op og ned.
