Nye coronaretningslinjer: Åbent for Island og nye regler for forsamlinger
Der er kommet nye regler på coronaområet, når det gælder indrejsende, og hvordan man må forsamles.
Det kan man læse i to nye bekendtgørelser fra naalakkersuisut.
Hvis man bor på Færøerne og har dansk statsborgerskab, eller hvis man har islandsk statsborgerskab og bor der, er man fritaget for en række restriktioner, der ellers gælder indrejsende til Grønland.
LÆS OGSÅ Glæde og nervøsitet over de første passagerer
For at blive fritaget kræves det dog, at man rejser direkte fra Island eller Færøerne til Grønland, og at man har opholdt sig i et af de to lande 14 dage før afrejsen.
Man kan dog godt rejse til Grønland fra Færøerne igennem Island.
Hvis man kan krydse de felter af, så undgår man flere restriktioner. Først og fremmest er det ikke påkrævet, at rejsende kan fremvise en negativ coronatest, for at få lov til at sætte sig på flyet til Grønland.
I Færøerne har man haft 187 coronasmittede. Seneste tilfælde blev registreret den 24. april.
I Island har man haft 1.815 coronasmittede. Seneste tilfælde blev registreret den 16. juni (tre smittede). Der er i alt otte coronasmittede personer, som myndighderne kender til.
Tallene er fra den 17 juni.
Kilder: Covid.is og Landslægen på Færøerne.
Derudover gælder forbuddet mod at deltage i forsamlinger eller arrangementer, før man er blevet testet negativ for corona efter ankomst, ikke.
Rejsende fra Færøerne eller Island vil også få lov til at tage på café eller gå i butikker, så snart de er ankommet. Kommer man derimod fra Danmark skal man testes negativ for corona efter fem dage - eller vente 14 dage i hjemmekarantæne.
Sportsbegivenheder under restriktioner
Der er også kommet nye restriktioner hvad angår forsamlinger.
Det er ikke tilladt at samles mere end 30 personer til et indendørs eller udendørs arrangement, hvis man skal konkurrere fysisk mod hinanden. Og hvis man opfordrer deltagere til at rejse til arrangement fra forskellige dele af landet, vil det også kun være tilladt at samles 30. Eksempelvis som ved Grønlandsmesterskabet i fodbold, der netop er blevet aflyst.
LÆS OGSÅ GM i fodbold er aflyst
Hvis arrangement ikke har fysiske konkurrencer, og deltagerene kommer fra lokalområdet, må en indendørs begivenhed samle 100 personer.
Rykker man arrangementet udendørs kan helt op til 250 personer samles - så længe man ikke opfordrer personer til at rejse til arrangementet for at deltage, lyder det i bekendtgørelsen fra Naalakkersuisut.