GM i fodbold er aflyst
KAK’s bestyrelse opfordrede i begyndelsen af juni alle tilmeldte klubber til sommerens udendørs GM til at vente med købe billetter til mesterskaberne.
Hammeren faldt så tirsdag aften, hvor KAK meddelte, at GM er aflyst – dog med et spinkelt håb.
- Vi må desværre meddele, at sommerens GM ikke kan gennemføres på baggrund af selvstyrets nye bekendgørelse, der skal gælde frem til 1. august, forklarer KAK i sin facebookside.
LÆS OGSÅ Coronavirus holder GM i venteposition
- Det står i bekendtgørelsen, at der ikke må afholdes arrangementer med flere end 30 deltagere, uddyber KAK.
Spinkelt håb
Tilmeldingsfristen til udendørs GM udløb 1. juni. Der var alene hos herreseniorer tilmeldt 20 hold, hvor hvert hold tæller omkring 22 spillere.
KAK har hele tiden håbet på, at anbefalingen om at holde afstand og renlighed var nok til at lave forholdsregler omkring fodboldbaner ved afholdelse af GM.
- Det er blevet meddelt at gyldigheden for bekendtgørelse kan ændres eller forlænges. Vi vil derfor fra KAK følge udviklingen tæt. Men vi må desværre indse, at vi ikke kan gennemføre GM ud fra gældende bestemmelser, meddeler KAK.
LÆS OGSÅ Ilulissat: Arbejdet på kommende fodboldbane forhales af hærværk
Der var ellers lagt op til stor fodboldfest i begyndelsen af august, hvor herrerne skulle have afholdt GM i Ilulissat. Byen er ved at få anlagt ny kunstgræsbane og byens hold Nagdlúnguak er forsvarende grønlandsmestre.