Psykisk vold: Ny lovgivning kræver nye beviser

Fra 1. januar kan borgere her i landet anmelde psykisk vold til politiet – på lige fod med fysisk vold.

Ved årsskiftet træder ny lovgivning, der kriminaliserer psykisk vold, nemlig i kraft. Og det kommer til at have betydning for politiets arbejde. Det skriver Grønlands Politi i et skriftligt svar til KNR.

- Politiet vil som udgangspunkt behandle en sag om psykisk vold som enhver anden overtrædelse af kriminalloven. Der er dog nogle efterforskningsmæssige tiltag både i anmeldelsessituationen og i efterforskningen, som politiet skal være særligt opmærksomme på, hvis bevisbyrden skal kunne løftes i sager om psykisk vold, skriver de.

Psykisk vold kan komme til udtryk på mange måder. Man kan opleve, at man bliver nedgjort, ydmyget, krænket, manipuleret, truet eller isoleret. Derfor kan det heller ikke bevises med blå mærker eller lægeundersøgelser. Det kræver en anden form for bevistyper, som for eksempel korrespondance i form af sms-beskeder eller lydoptagelser. Eller vidneforklaringer, der kan bekræfte hændelser eller adfærdsmønstre.

Og det stiller også nye – og store – krav til politiets arbejde.

- I afhøringssituationen skal politiet have forståelse for, at ofret kan have svært ved at sætte ord på volden, og at det kan være svært at skelne en begivenhed fra en anden. Psykisk vold vil derfor stille store krav til kvaliteten af politiets efterforskning, særligt afhøringstekniske færdigheder, skriver Grønlands Politi. 

Til forskel fra sager om fysisk vold, hvor politiet ofte vil fokusere på en enkeltstående hændelse eller episode, vil der i sager om psykisk vold være mere fokus på kortlægning af adfærdsmønstre over tid og sammenhæng mellem uafhængige hændelser.

Forventer ikke mange enkeltstående sager

Når den nye lovgivning træder i kraft ved årsskiftet, forventer Grønlands Politi dog ikke, at det vil vælte ind med sager.

Erfaringer fra Danmark viser, at bestemmelsen sjældent bliver brugt alene, men at den typisk kommer i spil sammen med andre bestemmelser, eksempelvis om fysisk vold eller mishandling. 

- Al viden om vold peger på, at voldsformer griber ind i hinanden. I praksis betyder dette at borgere, der har været udsat for eksempelvis fysisk vold eller stalking, oftest også har været udsat for psykisk vold, skriver Grønlands Politi.

Derfor skal politiet altså også have fokus på den psykiske vold, når de behandler sager om fysisk vold.

- Et konkret eksempel er, når en borger anmelder, at de har været udsat for fysisk vold af en i deres nære relation. Her er det en opgave for politiet at identificere, om der har været elementer af psykisk vold, som for eksempel er gået forud for den fysiske vold.

Det kræver også, at de enkelte betjente har kendskab til, hvad der kan betegnes som psykisk vold eller nedværdigende, forulempende og krænkende adfærd.

- Grønlands Politi har i slutningen af 2022 etableret et specialiseret team, som skal undervise og vejlede politiet i fænomenviden om vold, samt det vi kalder ”traumeinformeret praksis”. Teamet skal, via deres indsats, opbygge politiets viden om traumereaktioner hos ofre for vold, og bidrage til en forståelse af, hvad der er på spil hos ofre for vold i nære relationer, skriver Grønlands Politi.

Psykisk vold blev gjort ulovligt i Danmark i 2019.