Specialenhed i politiet skal opdage vold i hjemmet
Vold mod børn eller familiemedlemmer fylder alt for meget i samfundet, og det skal der sættes en stopper for.
Det mener naalakkersuisut, der for to uger siden præsenterede en ny handlingsplan mod vold i nære relationer. I den forbindelse udtalte Aqqaluaq B. Egede (IA), der på det tidspunkt var naalakkersuisoq for børn, unge og familier:
- Vi skal som samfund tage ansvar for at bryde voldsspiralen, og vi skal som samfund turde gribe ind, når vi ser tegn på vold i familier.
Men før myndighederne overhovedet kan gribe ind mod volden, så skal de først opdage det. Og det kan være ualmindeligt svært, hvis volden foregår inde for hjemmets fire vægge.
Derfor sidder der hos Grønlands Politi en specialenhed, der blandt andet arbejder på at finde frem til de familier, hvor der foregår vold. Det sker eksempelvis ved at gennemgå sager om voldsepisoder og husspektakler og finde mønstre, der kan tyde på tilbagevendende problemer med vold.
Det fortæller Lars Bjerregaard, der er linjechef for politiets efterforskningsenhed.
- Når en patrulje er ude til en opgave, som husspektakler eller vold i en familie, så ser patruljen kun den enkelte episode. Men en familie kan have haft mange episoder over lang tid, og dem vil den enkelte patrulje ikke opdage, siger han og fortsætter.
- Derfor er man nødt til at skabe sig et overblik og finde nogle mønstre og prøve at opdage hvilke familier, der har udfordringer.
Og det er en yderst vigtig opgave, for det kan gå hårdt ud over særligt børn og unge, hvis der er vold i en familie, og det ikke bliver opdaget og håndteret, mener Lars Bjerregaard.
- Det er børn og unge, der har et forhold til dem, de bor sammen med. Derfor rammer det utrolig hårdt både følelsesmæssigt og på, hvordan de senere udvikler sig, hvis der er udfordringer i familien i form af vold, skænderier eller meget alkohol. Derfor er det en rigtig vigtig opgave for politiet at arbejde med.
Når politiets specialenhed finder frem til familier, hvor de ser et tilbagevendende voldsmønster, så overgiver de deres viden til kommunerne, der derfra har mulighed for at reagere på det.
- Hvis vi arbejder sammen om de ting, så er det den allerbedste måde, vi kan hjælpe de her familier og børn og unge på. Det er jo klart, at de oplysninger og mønstre, vi finder, skal videre til de myndigheder, der kan handle på dem, siger Lars Bjerregaard.
Betjente skal lære at se tegn på traumer
Specialenheden består af tre medarbejdere, der ikke er uddannet indenfor politiet. De kommer med en specialiseret viden indenfor eksempelvis traumer eller psykologi. Ud over at opspore familier med vold, består en del af specialenhedens arbejde også i at opkvalificere de betjente, der tager imod voldsofre.
Det går blandt andet ud på at give betjentene noget viden om traumereaktioner og nogle værktøjer til at håndtere voldsofre på den rigtige måde, fortæller Lars Bjerregaard.
- Vi sidder jo med mennesker, som har været udsat for traumatiske oplevelser, som eksempelvis voldtægt. Og her er nogle reaktioner, som det er meget vigtigt at politiet kender, siger han og fortsætter.
- Når man skal afhøre én, får man så stillet de rigtige spørgsmål? Skal man lave en genafhøring? Er folk traumatiserede i første afhøring? Hele den viden om traumereaktioner er noget, som det specialiserede team arbejder med og udbreder til politiet, så vi bliver bedre til at tale med ofre, der har været udsat for traumatiske oplevelser.
Derfor holder specialenheden kurser for politibetjentene, ligesom de i dagligdagen deler deres viden, så det kan bruges i konkrete sager. På den måde er de nemlig med til at opkvalificere politiets personale. Og det kan skabe større tillid blandt befolkningen, siger Lars Bjerregaard.
- Vi skal simpelthen være meget bedre til at tage imod de ofre, der kommer og anmelder til os. Vi skal stille de rigtige spørgsmål og tage hånd om dem. Det er det, der skaber tillid til politiet og som også gør, at man har mod og lyst til at anmelde noget traumatiserende til politiet.
Specialenheden har været i gang i et års tid.
