Kvindegruppe: Godt med ny plan mod vold, men der skal følge penge med
Alt for mange lever med vold bag hjemmets fire vægge, og det skal der gøres noget ved. Derfor er naalakkersuisut klar med en ny handlingsplan, som skal forebygge og begrænse vold i nære relationer.
For det er et fælles ansvar at bekæmpe volden, mener naalakkersiusoq for børn, unge og familier, Aqqaluaq B. Egede (IA).
- Vold er ikke et privat anliggende, og derfor skal vi som samfund tage ansvar for, at børn og unge vokser op i trygge familier uden vold og overgreb, udtaler han i en pressemeddelelse.
Ifølge Grønlands Politis årsstatistik blev der sidste år anmeldt 2.524 husspektakler og 1.090 anmeldelser om vold. Og det dækker kun over de sager, der bliver anmeldt. Tallet kan altså potentielt være meget større.
Derfor er det også positivt, at naalakkersuisut tager problemet alvorligt, mener Inge Olsvig Brandt, der er aktiv i kvindesagsgruppen 8. marts-gruppen i Nuuk og kommunalbestyrelsesmedlem i Kommuneqarfik Sermersooq for Inuit Ataqatigiit. Hun understreger samtidig, at hun her udelukkende taler på vegne af 8. marts-gruppen.
- Jeg er rigtig taknemmelig for, at naalakkersuisut har besluttet sig for at lave en ny handlingsplan. Det er på sin plads, at de gør det nu, for den tidligere strategiplan er forældet og har måske heller ikke haft den effekt, den skulle have.
Mindre alkohol, flere krisecentre
Handlingsplanen indeholder fire overordnede punkter, hvoraf to af dem særligt fokuserer på at mindske alkoholrelateret vold og at få etableret flere krisecentre til voldsofre rundt om i landet.
Og netop de to målsætninger er også helt centrale for Inge Olsvig Brandt, der blandt andet peger på alkoholforbruget som en vigtig udfordring at tage fat i.
- Vi har et kæmpestort problem, som vi måske ikke taler nok om. Det er den kollektive druk, der kommer på lønningsdag. Og det er noget voksne mennesker har gjort i rigtig mange år, og den yngre generation også er startet på. Så der er en kæmpe opgave, hvad det angår.
Også målsætningen med flere krisecentre i hele landet, lægger Inge Olsvig Brandt mærke til. Men hun understreger samtidig, at krisecentrene også kræver mere personale, hvis de skal fungere.
- Så vidt jeg ved, er der flere krisecentre, der kører på frivillig basis. Og når man tænker på problemets alvor og størrelse, så er det jo nok nødvendigt at gå ind og se på det med nye øjne, siger hun.
Der skal følge penge med
Netop det faktum, at flere tilbud i høj grad bliver drevet af frivillige kræfter, er ét af de helt store udfordringer for at få den nye handlingsplan til at lykkedes. For handlingsplanens gode hensigter er ikke nok. Der skal også flere penge til, mener Inge Olsvig Brandt.
- Frivillighed er rigtig godt, og det støtter jeg meget op om som menneske. For det er vigtigt, at vi alle tager ansvar. Men når problemerne er så ekstreme og store, og vi gerne vil ændre voldstallene, så er det vigtigt, at der bliver afsat midler til det, siger hun og fortsætter:
- Det vil sige, at der både er professionelle fagfolk, men også at der er midler til at kunne uddanne sig, til at lave oplysningskampagner og til at tingene kan lykkes. Det er utrolig vigtigt med økonomiske midler. Frivillige kræfter er ikke nok.
Det er hensigten, at handlingsplanens tiltag skal sættes i gang allerede i år. Planen løber frem til 2027.
