Danmark: Ny lov åbner for anbringelse og adoption af barn før fødslen

Et ufødt barn kan fremover blive statens ansvar allerede tre måneder før morens terminsdato.

Fra årsskiftet 2023/2024 får danske kommuner nemlig ret til at beslutte allerede inden fødslen, at et barn skal anbringes eller adopteres, hvis forældrene ikke er vurderet til at kunne tage vare på barnet.

Det har et flertal i Folketinget besluttet i foråret med loven Barnets Lov.

Målet med loven har været at sikre barnets tarv i højere grad i dag. Det skal blandt andet ske ved at anbringe flere børn uden for hjemmet og helst tidligere i opvæksten end i dag. Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin første nytårstale 1. januar 2020:

- I dag er der nogle forældre, der får for mange chancer. Måske i den bedste mening. Men når en 12-årig bliver fjernet fra hjemmet, ligger der ofte 11 dårlige år bag. Derfor må vi ligge berøringsangsten væk, også over for andre kulturer.

- Flere udsatte børn skal have et nyt hjem tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile, sagde hun.

Forening: Kan ramme grønlandske familier

Men beslutningen har vakt stor debat, både imellem politikere, fagfolk og foreninger på børneområdet. 

I stakken af høringssvar til loven er det især bestemmelserne om anbringelser og adoption af et barn før fødslen, som får stor opmærksomhed.

Hos foreningen Mentor Immanuel, som hjælper grønlandske familier i socialsager i Danmark, er formanden Karen Banke bekymret for de nye bestemmelser.

Beslutningen om anbringelse eller adoption allerede under graviditeten kan være nødvendigt for børn af stofmisbrugere og hjemløse, siger hun.

- For den målgruppe vil det være optimalt at handle ret hurtigt, selv når barnet er i maven. 

Men hun frygter, at bestemmelsen vil blive misbrugt over for grønlændere og andre etniske minoriteter i Danmark.

- Men sager om anbringelse rammer ofte helt almindelige mennesker, som har hverdagsproblemer, ofte på grund af kulturelle forskelle. Så jeg er lidt nervøs for, hvad det kan munde sig ud i, siger Karen Banke.

Retten til familieliv kommer under pres

De nye bestemmelser gælder både muligheden for at anbringelse og adoption med og uden samtykke fra forældrene.

Blandt høringssvarene skriver også Børnesagens Fællesråd, som har Foreningen Grønlandske Børn som medlem, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dømt både Norge og Italien i sager om tvangsadoptioner uden forældrenes samtykke.

- Fordi der ikke var gjort tilstrækkeligt for at give relationen mellem barnet og forældrene en reel chance, skriver Børnesagens Fællesråd.

Rådet er desuden bange for, at nogle danske kommuner af økonomiske grunde vil anbringe børn fra fødslen i stedet for at bruge penge på at støtte udsatte familier.

Institut for Menneskerettigheder i Danmark har i sit høringssvar opfordret politikerne til at droppe muligheden for at beslutte en adoption før barnets fødsel, fordi det sætter "retten til familieliv under yderligere pres," står der.

Sidste år dokumentere Det Nationale Videns- og Analysecenter VIVE i en rapport, at børn af grønlandske familier i Danmark bliver anbragt uden for hjemmet fem til syv gange oftere end børn fra etnisk danske familier.

Rapporten konkluderede også, at der er i en del sager sker misforståelser mellem grønlandske borgere i Danmark og sagsbehandlere på grund af sprog og kulturelle forskelle.