Tidligere embedsmand: Danske kommuner behandler grønlandske borgere uanstændigt
'Vi er bekymret for, at hun får et tilbagefald i sit alkoholmisbrug. Derfor anbefaler vi, at barnet bliver anbragt'.
Omtrent sådan lød beskeden fra en dansk kommune, hvor Mikael Hertig repræsenterede en grønlandsk kvinde, som havde udsigt til at få sit ufødte barn tvangsanbragt ved fødslen.
Meldingen kom, selv om kvinden ikke havde rørt alkohol i årevis og i øvrigt aldrig havde haft et misbrug. Og i papirerne var der ingen bekymring fra sundhedsfaglige personer. Alligevel var kommunen nået til den bekymring ud fra 'en samlet vurdering'.
Barnet blev anbragt ved fødslen. Det gjorde hendes næste barn også.
- Det bliver altid påstået, at medarbejderne er meget bekymrede for vedkommendes alkoholforbrug. Eller misbrug. Den optræder meget, meget hyppigt. Og i mere end halvdelen af mine sager, er der tale om mennesker, der overhovedet ikke rører alkohol, siger Mikael Hertig.
73-årige Mikael Hertig er uddannet i statskundskab og nu pensioneret efter et langt arbejdsliv som embedsmand i danske kommuner og i Selvstyret fra 2013 til 2017.
Siden 2017 har han brugt sin tid på at repræsentere især grønlandske borgere i sager hos de danske myndigheder som partsrepræsentant - en slags frivillig advokat. Det sker for eksempel i sager om pension og møder på jobcentre, men mest sager om anbringelser af børn.
Foreløbig har Mikael Hertig været involveret i godt 40 sager med grønlandske borgere. Og han er stærkt kritisk over for de danske myndigheders arbejde.
Alt for ofte bliver grønlandske borgere mødt med fordomme som alkoholmisbrug og lav intelligens. Men det værste er, ifølge Mikael Hertig, at myndighederne oftest ikke vejleder de grønlandske borgere om deres rettigheder, som blandt andet er sikret i forvaltningsloven.
- De ser ikke sagen fra borgerens side. Der er en hel masse rettigheder, som folk har, men som de ikke bliver gjort opmærksom på, siger Mikael Hertig.
Umuligt at få modbevist en underretning
Mikael Hertigs liste med eksempler og kritik er lang. Men især to ting vejer tungt:
Det ene er muligheden for at få modbevist en underretning, og den anden er retten til at få ændret fejl i kommunens dokumenter på en borger.
Langt de fleste sager om anbringelser af børn starter med, at nogen har udtrykt bekymring til kommunen omkring et barn - kaldet en underretning.
Kommunen har pligt til at oplyse forældrene om en underretning. Men i alt for mange tilfælde gør kommunen ikke nok for at tjekke, om der er hold i underretningen, mener Mikael Hertig.
- Der er ingen selvkritisk sans. Hvis man sammenligner underretningen med en politianmeldelse, så skulle det jo have været sådan, at nogen sad i forvaltningen og tjekkede op på påstanden. Er der noget om snakken? Eller er det en nabo, der er sur?
Hertig understreger, at han ikke hjælper i sager, hvor forældrene er i konflikt med hinanden, eller hvor der er vold eller misbrug involveret. Eller hvor han vurderer, at barnet åbenlyst bliver udsat for omsorgssvigt.
Men han oplever, at kommunens ansatte er bange for at overhøre en underretning og ende med kritik fra højere myndigheder eller i medierne. Så når kommunen har modtaget en eller flere underretninger, er det næsten umuligt at få en mistanke om omsorgssvigt modbevist, siger han.
Faktisk har han aldrig oplevet, at kommunen har droppet at anbringe et barn, hvis det først har været på tale. I stedet er den største kamp som regel at sikre, at forældre og barn får ret til så meget samvær som muligt.
Mangel på oversættelse og rettelse af fejl
Kommunerne stiller altid en tolk til rådighed, hvis man beder om det, oplever Mikael Hertig. Og han opfordrer altid grønlandske borgere til at bruge tolken for en sikkerheds skyld.
Til gengæld bliver væsentlige dokumenter ikke oversat til grønlandsk. Og det har borgeren ellers krav på ifølge den danske forvaltningslov.
Mikael Hertig oplever også ofte, at falske oplysninger om de borger, han repræsenterer, ikke bliver rettet. Det har borgeren ellers ret til ifølge den danske databeskyttelsesforordning.
- Du har altid ret til at få berigtiget, det vil sige rettet, falske oplysninger om dig. Og hvis oplysninger indgår i den offentlige forvaltning, skal de erstattes af sande oplysninger alle vegne, hvor de forekommer i din sag, siger Mikael Hertig, og tilføjer:
- Det sker ikke. Det sker aldrig.
Han oplever det eksempelvis i sager, hvor der er mistanke om alkoholmisbrug i hjemmet. Selv om kommunen måske ender med at droppe mistanken, bliver det ikke rettet i andre offentlige dokumenter. Og det forfølger borgeren.
Har hjulpet familier tilbage til Grønland
Det er kun få gange lykkedes for Mikael Hertig og de grønlandske borgere, som han repræsenterer, at få droppet en sag om anbringelse af et barn.
I stedet har han i tre - fire tilfælde hjulpet grønlandske familier tilbage til Grønland, inden der er faldet en afgørelse om anbringelse af et eller flere børn. Også selv om familien var rejst til Danmark i håbet om en bedre tilværelse.
Men hvordan sikrer du dig, at det er det bedste for barnet og ikke kun bedst for forældrene?
- Der er jo tilfælde, hvor barnets tarv er bedre tjent ved at komme i en plejefamilie. Det må jeg sige. Men hver gang et grønlandsk barn bliver anbragt, er det til en dansk plejefamilie, og så er det slut med den grønlandske kulturpåvirkning.
Og det mener Mikael Hertig ofte er værre for barnet end at blive hos forældrene, set over et helt liv.
- Set ud fra barnets vinkel bliver dets 'hvem-er-jeg'-historie brudt. Og det er traumatisk. Det ved vi. Men det indgår ikke i regnskabet, hvis det ser ud til, at barnet har det meget godt hos plejefamilien lige for tiden, siger Mikael Hertig.
Det har ikke været muligt for KNR at få bekræftet de omtalte sager hos de enkelte danske kommuner.
I stedet har KNR henvendt sig til Kommunernes Landsforening (KL) i Danmark for en kommentar på Mikael Hertigs kritik. Men KL har ikke ønsket at kommentere sagen.
