Rapport slår fast: Udsatte grønlændere får dårlig behandling af danske myndigheder

Ved du, hvad det kræver at få tidlig pension i Danmark? Eller hvornår du kan få en bolig gennem kommunen? 

Hvis svaret er nej, er du ikke alene.

En ny rapport fra den danske tænketank Justitia viser, hvad mange herhjemme formentlig allerede ved: At det er svært at finde rundt i det offentlige system i Danmark. 

Og de grønlændere, der i forvejen lever udsat, ender i mange mange tilfælde med at få det endnu sværere i Danmark.

Det går med andre ord ud over udsatte grønlænderes retssikkerhed i Danmark, siger direktør for Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, til KNR.

- De får ikke den hjælp, de har behov for og ret til. Der opstår en ulig behandling af dem i forhold til resten af rigsfællesskabet. Og det skal selvfølgelig ændres.

Umulige krav til bolig

Tænktetanken Justita har særligt set på forholdene for udsatte grønlændere i Danmark. Det gælder for eksempel de, der rejser til Danmark uden at have en bolig på forhånd, men som starter med at bo hos familie og venner.

I Danmark er der ingen lov, der sikrer, at borgere kan få en fast bolig. Men kommunerne har pligt til at henvise til overnatningssteder som for eksempel et herberg. Og her er tendensen, at de udsatte grønlændere opholder sig i længere og længere tid, viser rapporten.

Der er dog mulighed for at få en almen bolig, som er en bolig, kommunen råder over, hvis du er i akut bolignød.

Men flere kommuner stiller krav om, at borgeren har en særlig tilknytning til kommunen eller har boet i kommunen et halvt år først. Og at borgeren selv søger efter en fast bolig et andet sted imens.

Men de regler er helt tåbelige, når du som udsat grønlænder ofte kommer uden en særlig tilknytning som job eller uddannelse i kommunen, siger Birgitte Arent Eiriksson.

- Her anbefaler vi, at for de udsatte grønlændere, der ankommer til Danmark, skal tilknytningskravet simpelthen bare ikke gælde. De bliver stillet ringere, end hvis de var født og opvokset i Danmark. Der kommer simpelthen ulig behandling af grønlænderne, siger hun.

Krav om dokumentation spænder ben for økonomisk hjælp

Et andet problem er retten til at få økonomisk hjælp, for eksempel kontanthjælp og forskellige former for pensioner.  

Mange kommuner kræver, at man har en fast adresse, før de vil udbetale en social ydelse. Også selv om det ikke er et krav i lovgivningen. 

Derfor ender en del udsatte grønlændere uden penge på lommen i månedsvis. Og det bør Ankestyrelsen, som er statens øverste myndighed inden for socialområdet, gribe ind over for, mener Justitias direktør, Birgitte Arent Eiriksson.

Ét rigsfællesskab, flere offentlige systemer

Listen over problemer er lang. Men en af de ting, der igen og igen spænder ben for hjælpen er, at næsten al information og ansøgninger hos de danske myndigheder sker digitalt - meget mere end det sker i Grønland i dag. Og det kræver for mange nytilflyttede grønlændere en hjælpende hånd at finde rundt i.

Samtidig kræver de danske myndigheder dokumentation - for eksempel om skatteforhold i Grønland, fra tidligere arbejdsgivere eller uddannelsessteder - og det skal sendes digitalt. 

Men herhjemme er ikke alle oplysninger om borgerne digitale endnu. Og det kan give problemer med at bevise, at man har arbejdet længe nok til for eksempel at få pension i Danmark.

- Der mangler forståelse for, hvad det er for nogle krav, man har svært ved at opfylde, når man kommer fra en anden del af rigsfællesskabet, hvor det offentlige system er anderledes, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Rapporten sætter også fokus på blandt andet mangel på tolkebistand, mangel på information om, hvad det kræver at være forberedt til et liv i Danmark og ikke mindst, at de fleste ansatte hos de danske myndigheder ikke kender til det grønlandske sprog eller den grønlandske kultur. Og det skaber problemer. 

- Den her manglende kommunikation både med ord og nonverbalt, skaber altså nogle problemer, som helt kunne være undgået, hvis man var bedre forberedt hos myndighederne i Danmark, og hvis dem, der rejser hertil også ved, hvad de kan forvente, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Der bor i dag omkring 17.000 grønlændere i Danmark, hvoraf kun et fåtal er udsatte.

Hos tænketanken Justitia er målet at få råbt de danske politikere op, så udsatte grønlændere får samme retssikkerhed i Danmark som danske borgere.

- Vi håber at få gennemført nogle af de forbedringer, der skal sikre, at grønlændere i udsatte positioner i Danmark får den retsstilling, som de er berettiget til, siger Birgitte Arent Eiriksson.