Aalborg sætter socialarbejdere på skolebænken i grønlandsk kultur
Aalborg har i årtier været et trækplaster for mange grønlændere. Faktisk hedder den østlige bydel "Grønlandskvarteret" med veje opkaldt efter grønlandske steder og personer.
Men det betyder ikke, at kendskabet til Grønland også er stor i kommunen. Det siger chefen for Aalborg Kommunes Familiecenter Øst, Marianne Mortensen, til KNR.
- I vores distrikt bor der mange borgere med grønlandsk baggrund. Og vi har måtte sande hos os, at vi syntes ikke, at vi var dygtige nok til at arbejde med vores grønlandske borgere.
I familiecentret arbejder medarbejderne med alt fra rådgivning og støtte til børn, unge og udsatte familier, til anbringelser af børn uden for hjemmet.
Og ligesom i resten af Danmark er der i Aalborg Kommune markant flere børn fra grønlandske familier, der bliver anbragt uden for hjemmet, end børn fra danske familier.
Familiecentret reagerer som regel ud fra indberetninger fra for eksempel en skole, daginstitution eller politiet.
Men selv om kommunen i mange år har arbejdet med grønlandske familier, er tilliden mellem socialarbejderne og familierne i nogle tilfælde skrøbelig.
- Der er en oplevelse af hos nogle grønlandske borgere, at hvis de kommer ned til os i familiecentret, så anbringer vi børnene. Og er der noget, vi ikke har lyst til overhovedet, er det at anbringe nogen som helst børn, siger Marianne Mortensen.
Men i nogle tilfælde vokser problemerne sig for store, fordi familierne ikke får hjælp i tide.
- Vi når hinanden for sent, siger Marianne Mortensen.
Udveksling, oplæg og temadage
Familiecentret har derfor besluttet, at de ansatte skal blive klogere på grønlandsk kultur i håbet om, at samarbejdet med udsatte grønlandske familier kan blive bedre.
Det er også en af anbefalingerne i en rapport fra forskningscentret VIVE, som udkom sidste år. Her er en af konklusionerne, at kendskabet til grønlandsk kultur hos danske sagsbehandlere er for dårlig, mens der også er fordomme hos grønlandske borgere over for danske myndigheder.
Foreløbig har Familiecentret i Aalborg haft besøg af en forsker bag VIVEs rapport, haft oplæg fra Foreningen Grønlandske Børn om grønlandsk kultur og traditioner, ligesom lederen af bisidderordningen til grønlandske børn har delt sine erfaringer.
Kommunen har også indført en årlig temadag om Grønland for alle ansatte.
Og så har der over flere år været udvekslinger af socialarbejdere mellem Aalborg og Nuuk, da de to byer er venskabsbyer.
Mere tolkning er indført
Rapporten fra Vive påpeger også, at sprogforskelle er en stor udfordring i mange anbringelsessager. Og det erkender chefen for familiecentret, Marianne Mortensen.
Derfor har familiecentret besluttet at bruge tolk i flere situationer med grønlandske familier. Også selv om mange grønlændere taler et rigtig godt dansk.
- Vi har haft oplevelsen af, når borgeren har forladt mødet, at vi har været enige om næste skridt. Men efterfølgende viser det sig, at det har vi ikke. At der har været misforståelser i kommunikationen, siger Marianne Mortensen.
Og det går ikke, særligt når der er tale om en anbringelse af et barn.
- Når det er nogle meget vigtige og alvorlige ting, vi skal samarbejde omkring, er det vigtigt for os at vide, at det, der er blevet drøftet på mødet, også er blevet forstået, siger Marianne Mortensen.
VIVES rapport påpeger også, at der i anbringelsessager bliver brugt en undersøgelse af forældrenes kompetencer, som ikke er tilpasset grønlandsk kultur og sprog. Og hos Familiecenter Øst i Aalborg kender man til problemet.
Men de enkelte kommuner må ikke selv ændre eller undlade spørgsmål i undersøgelsen, forklare Marianne Mortensen. Det vil kunne blive brugt juridisk mod kommunen i en retssag.
Hvis undersøgelserne af forældrekompetencer skal ændres, skal det derfor ske på landsplan.
Ingen målbar effekt - endnu
Har læringen i grønlandsk kultur så gjort en forskel, der er til at måle og veje?
- Det vil jeg ønske, at jeg kunne sige ja til. Det kan jeg så ikke helt. Fordi det kan ikke ses i anbringelsestallene endnu i hvert fald. Men ikke desto mindre tror jeg på, at vi er et godt skridt på vej, siger Marianne Mortensen.
Hun uddyber:
- Det er min oplevelse, at rådgiverne er blevet meget, meget mere bevidste om, hvad der skal til i et samarbejde med en grønlandsk familie.
Står det til familiecenterchefen, vil det optimale være, hvis der blev indført en velkomstpakke, når en grønlænder flytter til Danmark, og når en dansker flytter til Grønland.
Det vil ifølge hende være med til at undgå en del misforståelser og fordomme.
- At vi på en eller anden led tager imod vores borgere med en indsats, der introducerer borgeren ordentlig ind i, hvad det er for et land, man flytter til. Hvad er det for et system, man bor i, og hvad skal man gøre for at være del i et dansk eller grønlandsk samfund, siger Marianne Mortensen.
