Ny forening: Vi skal reflektere over 300-års kolonihistorie
I år er det 300 år siden, Hans Egede ankom til Grønland for at udbrede kristendommen og grundlægge en dansk koloni.
Men i stedet for fest kalder jubilæet på refleksion over fortiden og debat om fremtiden.
Det mener den nystiftede forening ’Nalik Kalaallit Nunaat’.
Fakta om Hans Egede
- Hans Egede levede fra 1686 til 1758.
- Han var præst på Lofoten i Norge.
- I 1721 bad han Frederik den 4. af Danmark og Norge om lov til at rejse til Grønland for at missionere.
- Han er blevet kaldt grundlæggeren af Nuuk. Byen blev grundlagt som Godthaab i 1728.
- Hans Egede rejste fra Grønland i 1736.
- Statuen i Kolonihavnen er magen til den, der står ved Marmorkirken i København.
- Statuen i Nuuk blev opført i 1922 som resultat af en privat indsamling.
- Den blev ved indvielsen givet til byens indbyggere.
- Ansvaret for statuen lå indtil 1953 ved Den Kongelige Grønlandske handel (KGH), hvorefter det blev overdraget til Nuup Kommunia, der i dag er Kommuneqarfik Sermersooq.
LÆS OGSÅ Nuuk dropper al markering af 300-året for Hans Egedes ankomst
Aka Hansen er filmproducent og -instruktør og arbejder til hverdag som leder af Filmværkstedet, Filmiliortarfik.
Og så er hun talsperson for den nye forening, der arbejder for at sætte afkolonisering på dagsordenen, og som blev stiftet i kølvandet på sommerens debat om Hans Egede-statuen i hovedstaden.
En debat, der handlede om, hvorvidt monumentet for den dansk-norske missionær, skulle fjernes fra sin klippetop eller ej.
Men selv om flertallet stemte for at lade ham stå, skal diskussionerne om kolonitiden blive ved, mener Aka Hansen. Især her i jubilæumsåret 2021.
- Vi har naturligvis i Nalik snakket om, hvordan vi skal bruge det her år til at reflektere over 300 års kolonihistorie. Det er det, vi gerne vil arbejde på i år – at kigge tilbage, men også kigge fremad med nogle løsninger. Vil vi gerne fortsat være en koloni, eller vil vi noget andet?
Som eksempel på det greb, hun stadig mener, Danmark har om Grønland, henviser hun til hylderne i supermarkederne.
- Man kan jo bare se det, når man gå ned og handler ind. Alt er jo nærmest importeret fra Danmark. Alle vores madvarer bliver importeret udefra på trods af, vi har verdens lækreste spisekammer lige uden for døren.
Fortsætter, hvor Sume slap
Afkolonisering handler for Aka Hansen om at arbejde mod en selvstændig fremtid.
- Det er ret vigtigt i afkoloniseringsprocessen, at der er ikke nogen andre, der taler på ens vegne for eksempel. Og så er der selvfølgelig masser af praktikaliteter forbundet med dét at være en selvstændig nation. Det er selvfølgelig nogle af de opgaver, vi skal kigge på fremadrettet, siger hun og gør klart, at hun ikke sidder med alle svarene.
- Men jeg er selvfølgelig interesseret i den bevægelse, der allerede startede i 50’erne, 60’erne og fortsatte op i 70’erne med blandt andet Sume. Den revolution er ikke gået i stå. Den fortsætter nu i afkoloniseringsprocessen. Så vi er ikke i mål endnu, men den her proces startede for mange år siden.
Hans og historien
Hvis der var noget, der blev klart i sommer, var det, at Hans Egede både som statue og symbol deler vandene.
I det kristne miljø ses han for eksempel som et symbol på kristendommens komme her til landet.
LÆS OGSÅ Lokalpolitikere nikkede ja: Hans Egede-statuen rokker sig ikke en centimeter
Og det er helt forståeligt, siger Aka Hansen.
- Der er selvfølgelig overhovedet ikke noget galt i at være kristen eller andre religioner. Jeg kan sagtens forstå, at man kan se på Hans Egede som en vigtig person og som en vigtig del af vores historie, fordi det er han jo, siger hun og fortsætter:
- Uanset om han har en statue her eller ej, så har han jo haft indflydelse på vores historie i Grønland og vores hverdag. Men for mit vedkommende, så synes jeg ikke, han er en person, man skal fejre eller have et monument af, fordi for mig repræsenterer han ikke noget godt.
