Lokalpolitikere nikkede ja: Hans Egede-statuen rokker sig ikke en centimeter
Statuen af Hans Egede kommer ikke til at rokke sig en centimeter. Den dansk-norske missionær bliver simpelthen stående på fjeldtoppen over Kolonihavnen i Nuuk.
- Hans Egede levede fra 1686 til 1758.
- Han var præst på Lofoten i Norge.
- I 1721 bad han Frederik den 4. af Danmark og Norge om lov til at rejse til Grønland for at missionere. Han regnede nemlig med, at nordboerne stadig var katolikker.
- Hans Egede søgte efter vikingerne i Grønland i 1721, men fandt dem ikke. I stedet traf han inuit og begyndte at missionere blandt dem.
- Han grundlagde det nuværende Nuuk.
- Hans Egede rejste fra Grønland i 1736.
- Statuen i Kolonihavnen er en kopi af den, der står ved Marmorkirken i København.
- Statuen i Nuuk blev opført i 1922 som resultat af en privat indsamling.
- Den blev ved indvielsen givet til byens indbyggere.
- Ansvaret for statuen lå indtil 1953 ved Den Kongelige Grønlandske hande (KGH), hvorefter det blev overdraget til Nuup Kommunia, der i dag er Kommuneqarfik Sermersooq.
Det har kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq netop afgjort. Det var nu en temmelig udramatisk beslutning, for byrødderne nikkede blot ja til resultatet af den borgerafstemning, som sluttede 21. juli: Den endte med et stort flertal for at lade statuen blive stående på fjeldtoppen: 62 procent stemte for, og 38 procent stemte imod.
LÆS OGSÅ Efter afstemning: I dag sætter lokalpolitikere det sidste punktum i sagen om Hans Egede-statuen
Faktisk var der ikke engang en debat i byrådssalen under den orientering, som statue-debatten stod på dagsorden under - kommunalpolitikerne nikkede blot ja til resultatet af afstemningen- og dermed er det sidste punktum sat i debatten.
Hvis debatten skal skydes i gang igen, kræver det et politisk forslag.
Overhældt med maling
Afstemningen om den meget omtalte statue startede 24. juni. Tre dage før – eller rettere natten til nationaldagen 21. juni – blev statuen nemlig overhældt med rød maling og ordene ”Decolonize” blev sprayet på den.
Det skete i kølvandet på store demonstrationer for etniske minoriteters rettigheder, der har sat gang i en global ophedet debat om racisme.
LÆS OGSÅ Hårtop, tamp og tatoveringer: Hvad er fup og fakta i fortællingen om Hans Egede?
I København blev den statue af Hans Egede, der står ved Marmorkirken, overhældt med rød maling og fik sprayet samme tekst som statuen i Nuuk.
Også flere andre steder i verden er statuer blevet kritiseret og nogle endda væltet, fordi de forestiller personer, der kan sættes i relation til racisme eller kolonisering.
Kommunen har ansvaret
Statue-vandaliseringen fik en voldsom debat om afkolonisering, forholdet til Danmark, dansk overherredømme, kultur og traditioner til at køre på fuldt blus.
På den ene side er der dem, der mener, at det vil være respektløst at pille statuen ned. Det var nemlig deres egne bedsteforældre, der indsamlede penge til at rejse den i 1922.
Desuden har den stået der lige så længe, alle kan huske – og Hans Egedes historie er også Nuuks historie, fordi han grundlagde det daværende Godthåb.
På den anden side står yngre mennesker, som mener, at statuen kunne flyttes til et andet sted – der er jo alligevel plads nok. Den nuværende placering symboliserer dansk overherredømme og den tid, hvor Grønland var en koloni, mener de.
Hans Egede statuen blev opført i 1922 som resultat af en privat indsamling og blev ved indvielsen givet til byens indbyggere.
LÆS OGSÅ Modstander af statue: Godt at vi fik startet en debat
Det er kommunen, der har ansvaret for statuen. Dermed er det politikerne i kommunalbestyrelsen, der har magten til at beslutte, om den skal flyttes eller ej. Og det er der altså ingen planer om.
I alt 1.649 borgere deltog i afstemningen. I alt har cirka 23.000 kunnet stemme.
