Ny EU-strategi for Arktis: Søkabler, isbrydere og sikkerhed
EU har tirsdag opdateret deres strategi for Arktis.
KNR har tidligere beskrevet naalakkersuisuts forslag til strategien.
Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, udtaler under dagens fremlæggelse, at den nye strategi er en reaktion på Ruslands krigsførelse.
- Når vi ser Rusland genopbygge deres militære fodaftryk i Arktis samt udnytte hybride strategier imod deres naboer, så omformer det sikkerheden i Arktis og for hele EU, siger Ursula von der Leyen.
- Når vi ser suverænitet og territorial integritet og reglerne, som har skabt stabilitet i regionen, ikke længere kan tages for givet, bliver vi nødt til at handle og ændre vores strategiske position. Sammen med ligesindede partnere skal vi værne om vores værdier.
Ifølge en højtstående EU-embedsmand, så kan Arktis blive fokuspunktet for stormagterne, når krigen i Ukraine er slut.
- Når krigen er ovre, risikerer Arktis at blive det næste fokuspunkt. Her er det vigtigt, at EU er med, og vi opretholder retten til selvbestemmelse, udtaler embedsmanden.
Den nye strategien bygger ifølge embedsmanden på begrebet 'den arktiske linse'.
- Det betyder, at vi tager udgangspunkt i, hvad beslutninger betyder for befolkningerne i Arktis. Det er vigtigt, at alle disse politikpunkter laves i samarbejde med befolkningerne og ikke sker hen over hovedet på dem, siger embedsmanden.
Ursula von der Leyen nævner ligeledes i sin tale, at den nye strategi tager afsæt i befolkningerne i Arktis.
- Arktis tilhører befolkningerne i Arktis, familierne, lokalsamfundene, de oprindelige folk og de unge, der ønsker at skabe deres fremtid i Arktis. Det er deres hjem. Og det er derfor, vi altid sætter dem helt i centrum for vores tilgang, siger Ursula von der Leyen.
I dag er tre arktiske lande medlem af EU: Finland, Sverige og Danmark gennem Grønland.
Blandt de nye initiativer er der fokus på isbrydere, søkabler og internetforbindelser.
Søkabler og internet-satellitter
EU vil oprette et nyt undersøisk kabel til Grønland for at forbedre internettet på kysten.
Kablet kan muligvis også forbindes videre til Canada og Japan. Det er EU ved at udarbejde undersøgelser for, hvordan kan lade sig gøre.
I strategien står der, at EU allerede har investeret 107 millioner euro i kabelprojektet til Grønland - tilsvarende 800 millioner kroner.
I september underskrev Ursula von der Leyen en aftale om forbedret internet rundt om på kysten gennem EU-satellitter.
EU skriver i den nye strategi, at de vil udvide antallet af satellitter for at skabe bedre internetforbindelse.
Derudover vil unionen oprette såkaldte Arktiske kabel hubs. Det vides endnu ikke, hvor de skal placeres.
Hubsne har til formål at monitorere og beskytte undersøkablerne.
Men de skal også overvåge ulovligt fiskeri samt Ruslands skyggeflåde - fartøjer, som er russiske, men ikke sejler under russisk flag.
Isbrydere
Den nye strategi lægger op til, at EU skal udvide sin flåde af isbrydere.
De skal kunne bruges til reperation af søkabler, bedre sikkerhed for civile, forskning samt dual-use funktioner.
- Sikkerhed og resilliens er et af hovedpunkterne og et svar på den russiske trussel. Her har vi fokus på isbrydere, fortæller en højtstående embedsmand i EU.
- EU er hjem for globale ledere i at bygge og designe isbrydere i hovedsageligt Finland. Men der er et behov for, at vi øger flåden.
Før der investeret i isbrydere, skal EU først have afdækket det konkrete behov.
Dertil lægger de op til, at medlemslandene bliver bedre til at dele de eksisterende isbrydere.
