EU investerer i forbedret internet til yderdistrikterne
De næste fem år vil der blive investere 9,2 millioner euro i internetforbindelser her i landet. Det svarer til knap 75 millioner kroner. EU kommer med de fem millioner euro, Danmark med de to og Grønland selv med to millioner.
Det kunne Ursula von der Leyen, Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen løfte sløret for i dag, da de her til morgen holdt den første af to underskrift seancer
Investeringerne betyder, at beboerne i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit, Tasiilaq og flere små byer og bygder får en forbedret internet oplevelse i fremtiden.
I dag har borgerne i Qaanaaq eksempelvis en internet hastighed på seks megabit, hvor de fremover vil få en på 15 megabit.
Og det er først og fremmest kunderne i satellit områderne, som den her aftale kommer til gavn. Savissivik, Ittoqqortoormiit, Qaanaaq og Tasiilaq, fortæller den administrerende direktør ved Tusass Jonas Hasselriis.
Der udover til byer og bygder, der er forbundet med radiokæde, vil vi gerne udvide med reserve veje, så hvis der er et brud på radiokæde, så vil der stadig være forbindelse til omverdenen, så der er rigtig mange kunder, der vil få gavn af et bedre satellit samarbejde.
Væsentlig forbedring
Det er ikke lige så hurtigt som i hovedstaden, men det er en væsentlig forbedring, fortæller Jonas Hasselriis.
- Vi kommer til at skrue gradvist op for internet hastigheden, for hvis vi gør det på en gang, så opstår der en flaskehals, siger Jonas Hasselriis.
Investeringen vil dog også øge sikkerheden i Grønland, fordi satellitforbindelsen giver en ekstra linje til fjerntliggende bygder.
De er i dag forbundet via en såkaldt radiokæde, der fungerer som en trådløs digital motorvej til at transportere internet og telefoni over store afstande.
Den består af en lang række radiosendere og modtagere placeret på fjelde og bjergtoppe langs kysten.
- Hvis radiokæden går i stykker, så forsvinder byerne og bygderne, så vi kommer til at øge forsyningssikkerheden.
- Men for den almindelige kunde i en hverdagssituation, så er det, at man får bedre hastigheder, det vigtigste. Der er stor forskel på, hvad man kan med 15 megabit i forhold til seks megabit, siger Jonas Hasselriis.
- Vi tænder for noget i dag, og så i løbet af næste år vil vi have rullet et bedre alternativ system ud til de yderste områder af Grønland.