– Børnene er blevet tavse: Borgere i Nuuk forstår ikke opsigelse af børnetalsmand
Grønland står nu uden en børnetalsmand.
Fredag kom det frem, at børnetalsmanden, Stina Sværd, er blevet opsagt.
KNR har spurgt borgerne i Nuuk om, hvad de mener om, at Grønland ikke længere har en børnetalsmand.
Jens Jansen beklager, at børnetalsmand Stine Sværd er blevet afskediget:
- Det er ærgerligt, når hun har gjort så meget godt for børnene. Det er ærgerligt, at det er sket så pludseligt.
John Morgensen-Fontain er enig i Jens Jansens udtalelser.
- Det er ærgerligt. Jeg har selv som person tydeligt kunnet se, hvor godt hun har udført sit arbejde, og jeg kan ikke forstå, hvorfor hun er blevet fyret.
Børnene er blevet tavse
Jens Jansen forventer, at det vil få konsekvenser for samfundet, at Grønland ikke længere har en børnetalsmand.
- Det vil få stor betydning. Børnene er i virkeligheden blevet tavse. Hvis man skal sige det helt enkelt, så er børnene blevet tavse.
John Morgensen-Fontain siger, at han vil savne børnetalsmand Stina Sværds gode arbejde.
- Det vil påvirke samfundet. Vi kommer til at mangle hendes gode arbejde, især fordi hun har gjort det så godt og allerede har opnået så meget. Vi kommer til at savne det, hun har gjort.
KNR offentliggjorde den 19. august, at der er mistanke om økonomisk svindel og dokumentfalsk i MIO.
Stina Sværd skriver blandt andet på Facebook, at hun ikke har noget med sagen at gøre.
– Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke har begået svindel eller misbrugt organisationens midler. Tværtimod har jeg gjort mit yderste for at varetage organisationens og medarbejdernes interesser og ikke mindst for at beskytte børnenes rettigheder.