Ny direktør i Grønlandsk Hus: Danske politikere skal vide mere om grønlændere
Grønland og Arktis er rykket markant længere op på dagsordenen i den politiske debat i Danmark de senere år.
Men der er stadig lang vej til, at danske politikere har et godt kendskab til den grønlandske kultur. Det mener Nauja Bianco, der tiltrådte som ny direktør i Det Grønlandske Hus og Nordatlantiske Hus i Odense i august sidste år.
- Født i 1976 og opvokset i Nuuk. Hun er datter af en dansk mor og en grønlandsk far.
- Studeret statskundskab på universiteterne i Odense, Aarhus og Lille i Frankrig. Uddannet Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.
- Boet i Belgien, Danmark og Canada og har arbejdet i Nordisk Ministerråd og Udenrigsministeriet i Danmark samt som selvstændig konsulent i Canada.
- Fraskilt og har tre børn.
- Jeg synes, man generelt ved for lidt i Danmark om Grønland, det gælder også i det politiske system. Det gælder sådan set på alle niveauer, siger hun.
Og det er en af hendes opgaver at være med til at ændre, føler hun.
- Min opgave er blandt andet at gøre opmærksom på de ting, der er vigtige at vide, hvis vi gerne vil have succes med at leve sammen og skabe gode forhold for borgere fra Grønland i Danmark.
Nauja Bianco har en fortid inden for Nordisk Ministerråd og Udenrigsministeriet.
Hun er opvokset i Nuuk i en grønlandsk-dansk familie og har siden barn følt, at hun skulle bygge en slags bro mellem Grønland og Danmark.
Kommuner og Grønlandske Huse skal bruge hinanden
Og det vil hun også være med til i sit nye job, særligt på socialområdet.
For tiden er anbringelser af børn til diskussion i Danmark, efter regeringen har varslet, at flere udsatte børn bør anbringes uden for hjemmet meget tidligere, end det i mange tilfælde sker i dag. Det gælder også i grønlandske familer i Danmark.
LÆS OGSÅ Ny direktør fundet til Det Grønlandske Hus i Odense og Nordatlantisk Hus
- Vi ved, at flere børn af grønlandsk herkomst bliver anbragt i Danmark end danske børn. Så der er en problemstilling at arbejde med, som ikke har haft særlig mange ressourcer, siger Nauja Bianco.
Her er det nødvendigt, at De Grønlandske Huse fungerer som oversætter mellem to kulturer, når anbringelse af et grønlandsk barn er på tale, mener Nauja Bianco.
- Når jeg siger tolk, så er det egentlig ikke kun at oversætte fra grønlandsk til dansk eller fra dansk til grønlandsk - det er også hele den her kulturoversættelse.
Hun ønsker, at Det Grønlandske Hus i Odense i endnu højere grad kan hjælpe grønlandske familier, hvor børnene måske skal anbringes.
- At agere bisidder og være med til at forstå den kompleksitet og den alvor i de beslutninger, der er knyttet til anbringelser, siger Nauja Bianco.
Flere brugere er tabt under corona-krisen
Nauja Bianco er tiltrådt under coronakrisen i Danmark og siden midten af december har De Grønlandske Huse været lukkede. I stedet sker kontakten til brugere af Det Grønlandske Hus i Odense på mail, telefon og onlinemøder.
Men der bliver stadig et stort arbejde med at tiltrække de samme brugere af huset som tidligere, når landet åbner igen, tror Nauja Bianco. Også her skal Det Grønlandske Hus i Odense fokusere på især udsatte og ensomme grønlændere i Danmark, som andre myndigheder måske ikke har øje for.
LÆS OGSÅ 428 nye coronasmittede - positivprocenten er stadig under én
- Lige så meget som de måske savner at komme i huset, lige så svært kan det være at komme igang med vanen igen om at komme i huset, når vi åbner. Så jeg tror helt klart, at der er noget genopretningsarbejde, siger Nauja Bianco.
Den nuværende nedlukning i Danmark kører indtil videre frem til udgangen af februar.
