Sundhedskartellet: Ny aftale er fornuftig - men der mangler penge
Der er overvejende ros til politikerne i Inatsisartut, efter alle partier på nær Demokraatit i sidste uge landede en sundhedsaftale.
Rosen kommer fra formanden for Grønlands Sundhedskartel, PPK, Ken Jensen.
- Helt overordnet er vi ganske tilfredse med det forlig og de ambitioner, der er sat i sundhedsforliget, siger han.
Aftalen rummer tiltag inden for blandt andet kræftbehandling, psykiatrien, fødselsområdet og forebyggelse.
Økonomisk er der blevet afsat 114 millioner kroner ekstra på næste års finanslov til sundhedsområdet. Til gengæld har politikerne ikke øremærket flere penge til området over de næste år.
I stedet er der lavet estimater i aftalen på de forskellige projekter. Pengene til dem skal findes i hver finanslovsforhandling de kommende år. Og det håber Ken Jensen, at politikerne tager meget alvorligt.
- Jeg håber virkelig, at partierne bag aftalen står ved den og finder pengene de kommende år. Ellers kommer vi til at få et sundhedsvæsen, der ikke fungerer inden for kort tid, siger han.
Savner flere penge til lønninger
I hans øjne er den eneste store kritik af aftalen, at politikerne ikke har afsat flere penge af til lønninger til sundhedspersonalet.
- Jeg ved godt, at man som repræsentant for en fagforening skal sige det. Men man kunne godt være mere ambitiøs i aftalen, siger han.
Alle faggrupper i sundhedsvæsenet peger blandt andet på, at lave lønninger i sundhedsvæsenet gør det svært at tiltrække og holde fast på kolleger.
I en betænkning fra Sundhedskommissionen bliver der ikke ordret anbefalet, at lønnen til sundhedspersonale bør stige. I stedet lyder anbefalingen, at sundhedsledelsen skal have "større lokalt ledelsesrum i forbindelse med løn- og ansættelsesvilkår".
Ifølge Ken Jensen burde politikerne have lyttet mere til sundhedspersonalets ønsker om mere i løn.
- Jeg er klar over, at politikere altid siger, at de ikke kan udmønte penge direkte til overenskomsterne. Men det er dog dem, der sætter rammerne for en fortsat lønudvikling for sundhedspersonalet, siger han.
I sundhedsaftalen er der i stedet afsat to millioner kroner ekstra over de næste tre år til at rekruttere ansatte til sundhedsvæsenet. Der skal også åbne et sekretariat, som skal hjælpe med at skaffe udenlandsk arbejdskraft, ligesom der skal bruges flere penge på uddannelse og efteruddannelse.
Det er også vigtigt, siger Ken Jensen. Men også her kunne politikerne have været mere ambitiøse, mener han.
- Jeg kunne godt have tænkt mig nogle flere midler til det, fordi det skal fastholde folk i længere tid og også drive udviklingen af sundhedsvæsenet.
Ros til flere indsatser
En af de store ønsker fra PPK-formanden har været, at Grønland får et sundhedsråd. Det er også blevet anbefalet af Sundhedskommissionen, og det ser ud til, at politikerne indfrier ønsket.
Rådet skal være en uafhængig enhed af en række forskellige fagfolk, som hvert år skal udgive en rapport om udviklingen i sundhedsvæsenet og sundheden i befolkningen.
Politikere og organisationer skal også kunne bruge rådet til at få vurderinger og svar på spørgsmål om sundhedsvæsenet.
- Det har jeg simpelthen savnet. At der er et sted, der ligesom Økonomisk Råd kan udgive en rapport en gang om året og være i stand til at vejlede politikere, sundhedsledelse og hvem, der nu kunne tænke sig at stille spørgsmål til rådet, siger Ken Jensen.
Også et større fokus på det psykiatriske område, kræftudredning og -behandling, bevaring af fødesteder og jordemødre får opbakning af PPK-formanden.
Men særligt ét område har ekstra stor betydning for ham: forebyggelse af sygdomme.
I sundhedsaftalen står, at der skal være mere fokus på bedre sundhed blandt borgerne "gennem mere fysisk aktivitet, en sundere seksuel kultur, sundere kost samt et mindre alkohol- og tobaksforbrug".
- Forebyggende arbejde er ikke det mest hotte, fordi det ikke giver resultater her og nu. Men på sigt er vi nødt til at få forbedret sundhedstilstanden, så folk helt banalt ikke bliver syge og kommer på sundheds- og sygehuse og skal have behandling, siger Ken Jensen.
