Borgmester: Vi gør grin med skatteyderne
Debatten om jobsøgningsydelsen kører derudaf, efter Jens-Frederik Nielsen (D) tidligere løftede sløret for, at ydelsen måske bliver mindre.
En af dem, der har deltaget i debatten er borgmesteren i Avannaata Kommunia, Lars Erik Gabrielsen (S), der har udtrykt sig kritisk. Nu uddyber han sin kritik overfor KNR. Denne gang med fokus på de bagvedliggende årsager. Ifølge ham er problemet nemlig ikke kun, at folk siger nej til jobtilbud, men at samfundet ikke skaber de rette incitamenter for at arbejde.
- Når du arbejder 40 timer om ugen og tjener 16.000 før skat, så har du næsten ikke noget tilbage, når alt er betalt. Det er simpelthen lønnen, der gør, at det ikke er tiltrækkende at tage et arbejde, siger han.
Borgmesteren retter kritik mod naalakkersuisut og fagforeningen SIK, som han mener har svigtet ved ikke at sikre en højere mindsteløn. Han kalder lønnen under SIK-overenskomsten “latterligt lav” og peger på, at det i praksis gør det mere attraktivt at modtage jobsøgningsydelse frem for at arbejde.
- Samfundet er skruet forkert sammen. Politikerne siger, at det skal kunne betale sig at arbejde – men hvordan kan man sige det? For mig er det klart: Vi skal hæve lønnen, siger han.
Fjern ydelsen, hvis man siger nej
Lars Erik Gabrielsen lægger ikke skjul på sin frustration over, hvordan systemet er indrettet. Han ønsker, at kommunerne får mulighed for at fratage jobsøgningsydelsen helt, hvis en rask borger afviser et job.
I dag kan kommunen kun halvere ydelsen i en periode – det såkaldte karantænesystem.
- Kommunens holdning er, at loven fortæller, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Så kan man altså ikke sige nej, hvis man er sund og rask. Men Selvstyret siger, det kan man godt – derfor kommer der så mange i karantæne, siger han og fortsætter:
- I Avannaata Kommunia mener vi, hvis du siger nej til et arbejde, så skal du ikke have de ydelser. Tænk på alle dem, der betaler skat. Vi gør grin med skatteyderne.
Som det ser ud lige nu, kan jobsøgende nemlig sige nej til jobtilbud uden at ydelsen fratages. Loven giver altså ikke mulighed for at fjerne hele ydelsen, men kun at skære den ned, hvis en borger siger nej til et arbejde. Og det skal ifølge borgmesteren ændres.
Et system uden incitament
Kigger man på arbejdsløsheden i Avannaata Kommunia, har den nået sit højeste i mange år. Ifølge Lars Erik Gabrielsen skyldes det blandt andet, at jobsøgningsydelsen – som den fungerer i dag – fjerner selvstændighed og ansvarsfølelse hos de jobsøgende.
- Systemet gør ikke folk mere selvstændige – det gør dem mere afhængige. Det er forkert, og det skal vi have lavet om fra bunden, siger han.
At man i dag kan fravælge at arbejde og fortsat modtage jobsøgningsydelsen er derfor i hans øjnene ”fuldstændig forkert”. Han mener ikke, at man kan tillade sig at være kræsen, når man står uden arbejde.
- I sidste ende handler det om, at man skal kunne tage vare på sig selv. Du skal tjene dine egne penge. Man må tage sig et arbejde, også selvom det ikke er det, man gerne vil have.
Arbejde styrker mennesker
Han mener, at jobsøgningsydelsen sender et forkert signal til fremtidens generationer. Og peger på, at hvis loven ikke ændres eller fortolkes anderledes, så vil tallet af arbejdsløse på ydelser kun stige.
- Det er fuldstændig forkert, at vi opfordrer til, at man skal takke nej til det arbejde, man ikke har lyst til. Det kan ikke være den besked, vi vil kommunikere til næste generation. Det er et utrolig dårligt signal at sende, siger han.
Han understreger, at det handler om raske og sunde mennesker, der fravælger arbejde. Og mener også til at arbejde kan styrke ens selvværd.
- Det gavner alle at komme på arbejdsmarkedet. Det er sundt at arbejde og være del af et fællesskab. Det gavner både mennesket og samfundet. Men lønnen er altafgørende. Vi må tage ansvar for os selv og for vores liv.
