I østen stiger et nyt parti op – og måske et nyt land?

Østgrønland skal være sit eget land, lyder det fra det nyopståede parti P.S.Ø.G. Ifølge stifteren udspringer partiet af årtiers frustration over manglende investeringer, dårlige levevilkår og politisk tavshed.
Partiet for et Selvstændigt Østgrønland går ind for, at der skal investeres i Øst, at stoltheden skal genoprettes, at der skal satses på udvikling og uddannelse – og at Østgrønland skal være et selvstændigt land. Foto © : Mike Nicolaisen
Skrevet af Rasmus Balle Hansen
30. juli 2025 15:08

Mike Nicolaisen er stifter af et nyt parti, kaldet Partiet for et Selvstændigt Østgrønland, som stadig befinder sig i sin spæde begyndelse. 

Men trods det, er mærkesagerne klare: Der skal investeres, der skal forbedres – og Østgrønland skal være selvstændigt.

Ifølge ham udspringer partiet af, at Østgrønland de seneste ti til 15 år,  blevet mere og mere glemt, isoleret og nedprioriteret. Derfor ønsker partiet nu en fuldstændig løsrivelse fra resten af Grønland..

- Vi skal væk fra vestkysten. Vi er ikke en del af Grønland. Det er lige meget med en selvstændig kommune. Det vil ikke ændre noget, siger han.

Den radikale udmelding kommer efter mange års frustration, hvor borgere i Øst gentagne gange har råbt op om de udfordringer, der presser befolkningen – uden at føle sig hørt. Ifølge Mike Nicolaisen er man blevet glemt af sit eget folk.

Samlet i frustration

For over to måneder siden gik frustrerede borgere i Tasiilaq på gaden for at demonstrere mod forholdene i området. Flere andre steder i landet blev der også demonstreret for at vise støtte til borgerne i Tasiilaq.

- Der er gået 73 dage siden demonstrationen. Hvad er der sket? Ikke en skid. Ingenting. Derfor er den yderste konsekvens at starte et parti og løsrive sig fra resten af Grønland, siger han.

Han havde forventet omkring 60 deltagere. I stedet dukkede 600 op.

Men den demonstration har altså, ifølge Mike Nicolaisen, ikke affødt nogen handling fra naalakkersuisut. 

- Det var et opråb om, at 600 mennesker har det svært og kæmper. Mennesker dør her. Dunu (østgrønlandske red.) lives matter! Og der er ikke sket noget siden, siger han. 

Mike Nicolaisen var med til at arrangere demonstrationen i Tasiilaq den 20. maj 2025. Opråbet fra dengang runger stadig i dag: Nok er nok! Foto © : Mike Nicolaisen

Ifølge ham har demonstrationens tydelige budskab ikke ført til nogen konkret handling fra naalakkersuisut. Det er netop det, der nu har fået ham til at tage skridtet videre med stiftelsen af partiet.

- Partiet er ved at starte op, fordi nogen bliver nødt til at sige noget. Vi har brug for hjælp. Hjælp til uddannelse, boliger og bedre levevilkår. 

Presset til det yderste

Selvom ideen om et selvstændigt Østgrønland kan lyde drastisk, mener Mike Nicolaisen, at det netop afspejler, hvor alvorlig situationen er.

- Det lyder lidt åndsvagt. Men det er fordi, der ikke bliver gjort noget. Man er ligeglad med os. Det er konsekvensen af, at Øst ikke får nogen opmærksomhed.

Han peger på, hvordan Vestkysten gang på gang prioriteres, mens Østgrønland efterlades med forældede boliger, manglende uddannelsestilbud og højt antal arbejdsløse.

- Jeg er pisseligeglad, om de slås om turisterne i Ilulissat. De tjener jo penge alligevel. Det gør vi ikke her, siger han. 

Ifølge ham er den eneste opmærksomhed Østgrønland får, når det handler om de sociale problemer:

- Det eneste tidspunkt vi bliver husket, er når det handler om selvmord, elendighed og alkohol.

Et parti i opstart og bevægelse

Mike Nicolaisen understreger, at partiet stadig er i opstartsfasen, og at intet er endeligt besluttet. Meget afhænger af, hvordan naalakkersuisut reagerer i den kommende tid.

- Tingene kan ændre sig. Det handler jo også om, hvad naalakkersuisut de gør. Hvis de laver nogle tiltag, så kan tingene ændre sig. Men det kan ikke være brandslukning længere. Tingene skal ændres, siger han.

Han beskriver partiet som et frø, der først lige er sået – næret af mange års utilfredshed og frustration.

- Vi er et lille korn, der er blevet sået efter demonstrationen.

Og selvom han erkender, at budskabet om et selvstændigt Østgrønland kan virke ekstremt, står han ved det. Ikke fordi han mener, det er den eneste løsning – men fordi nogen er nødt til at sige det højt  

- Jeg har det okay med at sige noget, der måske virker lidt dumt. Men jeg vil ikke have, at folket i Østgrønland bliver set ud fra min dumhed.

Han ved godt, at nogle måske vil ryste på hovedet. Men det er han villig til at acceptere – så længe det betyder, at Østgrønland og dets udfordringer bliver taget alvorligt.