Nu er det slut med udskældte tests på grønlandske familier i anbringelsessager
Det har taget flere år, flere samråd og et hav af udvalgsspørgsmål, men nu er en ny lov om anbringelsessager af grønlandske børn i Danmark vedtaget.
Torsdag blev loven stemt igennem i Folketinget. Den har til hensigt at stoppe brugen af de udskældte forældretests (FKU) på grønlandske familier i Danmark. Testene er nemlig ikke tilpasset grønlandsk sprog og kultur, og derfor har flere eksperter, politikere og aktører sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt grønlandske børn i Danmark blev anbragt på forkert grundlag.
I stedet er der blevet oprettet en særlig enhed i Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur, der skal erstatte testene. Samtidig skal enheden gennemgå godt 460 anbringelsessager, hvor der er blevet brugt FKU.
- Det har været en vild proces. Jeg er spændt og glæder mig til at se, hvordan det her udvikler sig, siger Naleraqs folketingspolitiker, Aki-Matilda Høegh-Dam.
Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit stemmer i:
- Det er et stort og vigtigt skridt. Dels fordi vi har fået anerkendt oprindelige folks retssikkerhed i form af ILO-konventionen, som første gang er skrevet ind i national lovgivning, siger folketingspolitikeren.
Vil følge loven
Men Aaja Chemnitz er “forsigtig optimist”. Der har nemlig været en del spørgsmål til den nye lov, der har været igennem en lynproces.
- Der kommer til at være nogle huller i forhold til at sikre, at sagsbehandlingen går hurtigt, at der er tilstrækkelige ressourcer, og at man sikrer, at i de her sager, hvor der har været fejlagtigt grundlag for anbringelse af et barn, at barnet kommer hurtigt hjem igen, siger IA-politikeren.
Samtidig mener hun, at det er vigtigt, at der kommer mere fokus på, hvordan man sikrer flere grønlandske plejefamilier i Danmark til de børn, der fortsat vil være anbragt.
Også Aki-Matilda Høegh-Dam mener, at politikerne fremover skal have et skarpt blik på, hvordan loven udarter sig.
- Jeg vil gerne give loven en chance. Det er et skridt i den rigtige retning og har mange potentialer.
- Men jeg har nogle bekymringer om, hvem der bliver rekrutteret til VISO, og om de rent faktisk har den form for vide og baggrund for både det grønlandske sprog og kultur for at undgå det, som FKU’er plejer at gøre, siger hun.
Hun kræver, at den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, løbende opdatere Grønlandsudvalget og Socialudvalget om, hvordan loven bliver implementeret.
