Kritik af lovforslag fortsætter få dage før afstemning: - Mange forældre er magtesløse
Anbringelser af grønlandske børn i Danmark er igen på dagsordenen i Folketinget. Et lovforslag, der skal stoppe brugen af forældrekompetenceundersøgelser (FKU) på grønlandske familier, er denne uge igennem den politiske mølle.
Med lovforslaget skal de danske kommuner fremover være forpligtede til at bruge en særlig enhed under Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur i anbringelsessager med grønlandske børn, som skal erstatte de udskældte forældretests.
Derudover skal den særlige enhed også gennemgå de igangværende anbringelsessager. Der er tale om godt 460 sager.
- Det er det vigtigste lovforslag, vi har fra Grønlands side på nuværende tidspunkt, og det er en sag, vi følger meget, meget tæt, lød det fra IA’s folketingspolitiker, Aaja Chemnitz, på talerstolen.
Aki-Matilda Høegh-Dam, folketingspolitiker fra Naleraq, stemte i:
- Denne her lov har stor betydning, og derfor er vi fra Naleraqs side glade for, at vi er i tæt samarbejde med den danske regering om udarbejdning af loven, sagde hun.
Forældre er magtesløse
Men politikerne har også sendt en lang række spørgsmål til den danske social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet), om den nye lov.
Bekymringerne går blandt andet på, at det fortsat er kommunalbestyrelsen, der i sidste ende skal afgøre, hvorvidt barnet skal blive ved at være anbragt. En anbringelse, de selv har været med til at træffe beslutning om.
Og spørger man Laila Berthelsen, der har fulgt anbringelsessagerne tæt som bisidder og formand for foreningen MAPI, har hun forkastet lovforslaget allerede ved første øjekast. Hun var dukket op i Folketinget for at følge debatten, som varede godt 10 minutter.
- Den går ikke ind og beskytter grønlandske børn i anbringelsesområdet generelt, siger hun.
Laila Berthelsen kritiserer blandt andet, at det kun er de igangværende sager, hvor der er brugt FKU på grønlandske familier, der skal under lup hos den særlige enhed i VISO.
Hun mener nemlig, at tidligere tvangsadoptionssager og permanente anbringelsessager bør genåbnes.
- Der er mange forældre, der har været igennem tvangsadoptionssager, der sidder helt magtesløse nu, fordi deres sag ikke kan få genoprejsning, siger hun.
Mulighed for genmæle
Den kritik er formand for Tina Naamansen, der også har fungeret som bisidder for grønlandske forældre i anbringelsessager, enig i. Hun er formand for foreningen Sila 360, der arbejder for retssikkerhed for grønlandske familier.
Og netop retssikkerheden er i høj grad svækket – også i det nye lovudkast, mener Tina Naamansen, der selv er uddannet jurist.
- Vi har i flere år sagt, at der skal et juridisk team til at gennemgå de her sager, siger hun.
Står det til Tina Naamansen bør der nedsættes et juridisk hold ved siden af den særlige enhed, der kan gennemgå sagerne.
- Forældrene, der har fået anbragt deres børn, skal have mulighed for at komme til genmæle og forklare det fra deres side. Det er i praksis fuldstændig umuligt, som det ser ud nu. Sagerne bliver langt fra gennemgået grundigt, før de skal behandles, siger hun.
Samtidig sætter Tina Naamansen også spørgsmålstegn ved de eksperter, der skal være en del af den særlige enhed i VISO. Hun mener nemlig ikke, at de rette aktører er blevet inddraget i udarbejdelsen af den nye lov.
En kritik, som Laila Berthelsen også nævner.
- Det kan vi ikke støtte op om, siger Tina Naamansen og tilføjer, at lovudkastet er “kulturelt biased”.
- Man kunne lige så godt have gjort det korrekt første gang og have sikret den nødvendige retssikkerhed, der er brug for, siger hun.
Kæmper videre
En af dem, der har fået tvangsfjernet sine børn, er Keira Kronvold, der også var dukket op i Folketinget tirsdag for at følge debatten.
Hun fik tvangsfjernet sin datter, Zammi, i november sidste år. En historie, som Sermitsiaq tidligere har bragt.
- Jeg har mange bekymringer. Men jeg er ikke bange for at kæmpe videre, siger hun.
Keira Kronvold kæmper for at få sin datter hjem igen og har netop haft sin sag for domstolen. Men retten vurderede, at datteren fortsat skal være tvangsanbragt.
Næste skridt er, at sagen skal for landsretten.
I dag har hun en times samvær med Zammi om ugen. Hendes søskende må se hende en gang om måneden under samvær med Keira Kronvold.
Og selvom det skaber håb for flere, at igangværende anbringelsessager nu skal genbehandles, er der ikke meget håb at spore hos Keira Kronvold.
- Det kommer an på, hvem der skal vurdere min sag. Vi har ikke været heldige, siger Keira Kronvold.
Lovforslaget skal tredjebehandles i Folketinget på torsdag den 24. april.
