Prognose: Nordatlantiske mandater kan afgøre statsministerposten

Nordatlantiske mandater kan ende med at skulle vælge, hvem der skal være den næste statsminister i Danmark. Det viser foreløbige valgprognoser fra Danmark.
Ifølge den første prognose får rød blok 90 mandater. Og det er det mindste antal mandater for at have flertal i Folketinget. Foto: Arkiv Foto © : KNR
05. juni 2019 18:32

De grønlandske og færøske politikere kan ende med at afgøre folketingsvalget. I hvert fald hvis man skal tro den foreløbige prognose, som den ser ud ved 18-tiden grønlandsk tid, hvor knap 50 procent af alle stemmerne i Danmark er talt op.

LÆS OGSÅ Overblik klokken 16: Knap en tredjedel har stemt i de fire største byer

I den står rød blok med Socialdemokratiets Mette Frederiksen til at få 90 mandater. Og det er det mindste antal mandater for at have flertal i Folketinget. Hvis det tal viser sig at dale, kan det blive afgørende, hvem de nordatlantiske politikere vælger at støtte.

LÆS OGSÅ - Det har faktisk været en sober valgkamp

Blå blok med Lars Løkke Rasmussen i spidsen ligger til foreløbig 75 mandater og er dermed et godt stykke fra at kunne bevare magten.