Overblik klokken 16: Knap en tredjedel har stemt i de fire største byer
Hele kongeriget går til valg i dag, og i Grønland bevæger folk sig også mod stemmeurnerne.
I hovedstaden havde 31,35 procent af vælgerne klokken 16 afgivet deres stemmer til Folketinget - det svarer til, at 4139 vælgere havde stemt på det tidspunkt.
Valgleder Frederik Lundblad håber, at der kommer flere vælgere efter arbejdstid, siger han til KNR.
I Nuuk er der i alt 13.000 mennesker stemmeberettigede.
Den grønlandske stemmeprocent til de danske folketingsvalg:
I 2007: 64 procent.
I 2011: 57 procent.
I 2015: 50 procent.
I Ilulissat var stemmeprocenten lidt lavere klokken 16. 926 vælgere havde bevæget sig ned i Kulturhallen, som er det lokale valgsted, for at stemme.
Det er 27,4 procent af de 3.400 stemmeberettigede, fortæller Bea Mølgaard Lennert, der er valgstedsleder, til KNR.
I Qaqortoq er der 2.275 stemmeberettigede. 35,6 procent af dem har været nede at stemme klokken 16, fortæller Arne Møller der er den lokale valgleder.
Ialt 810 havde stemt lidt efter middag.
I landets næststørste by, Sisimiut, foregår valghandlingen på kommunekontoret, fortæller valgleder Inge Eriksen.
Og klokken 16 havde 1149 borgere i Sisimiut udnyttet deres stemmeret. Det er 28,5 procent af de 4.028 stemmeberettigede i Sisimiut.
Valgstederne lukker klokken 20.