Nationalbanken er bekymret for Grønlands økonomi

Det går fremad for landskassens økonomi. Eksporten er steget markant siden 2015, væksten i bruttonationalproduktet (BNP) blev mere end firedoblet fra 2015 til 2016, og forbruget både hos Selvstyret og blandt befolkningen er steget de seneste par år.

Alligevel advarer Nationalbanken om, at udviklingen kan give alvorlige bagslag. Det fremgår af en netop udgivet analyse om Grønlands økonomi.

Særligt udviklingen inden for fiskeriet efter hellefisk kan ende med at få negative følger for både bestanden og økonomien.

- Meget tyder på, at bestandene i dette kystnære, eller indenskærs, fiskeri, som finder sted i fjordene og mellem kysten og det åbne hav, er underlagt et for højt fisketryk, især i Diskobugten, skriver Nationalbanken i sin rapport.

Bagslaget kan også komme, når prisen på bl.a. hellefisk falder på verdensmarkedet, lyder vurderingen.

LÆS OGSÅ Nordgrønlands hellefisk risikerer kollaps

Flaskehalsproblemer med storbyggeri

Nationalbanken noterer sig også udsigten til nye lufthavne og et massivt nybyggeri i Nuuk, der som udgangspunkt er positivt.

Men projekterne kan ende med at spænde ben for resten af Grønlands økonomi, hvis de bliver sat i gang på samme tid og uden at være tilstrækkelige rentable, vurderer økonomerne.

LÆS OGSÅ Alle er enige om hovedstadsstrategi

LÆS OGSÅ Lufthavns-planlæggere opruster

- Hvis både lufthavne og byudviklingsprojektet føres ud i livet samtidigt, vil det uundgåeligt føre til flaskehalse og øgede omkostninger, da aktiviteten på bygge- og anlægsområdet også er høj i bl.a. Danmark og Island.

Analysen påpeger - som det er sket før – desuden på, at ønsket om selvstændighed ikke er muligt, sådan som i Inatsisartut i dag fører finanspolitik. Det skyldes ikke mindst udsigten til øget omkostninger til bl.a. sundheds- og ældrepleje.

- Som udgangspunkt er finanspolitikken ikke holdbar, lyder konklusionen.

LÆS OGSÅ Grønland skal være mindre afhængig af fiskeri