Borgerne skylder 1.5 milliarder til det offentlige

Stor stigning i underholdsbidrag, restskatter, samt studielån til det offentlige, vækker opsigt i en økonomisk redegørelse fra Departementet for Finanser og Skatter.
Departementet for Finans og Skatter understreger i deres redegørelse, at borgeres gæld til daginstitutioner og renovation har fået en nedadgående tendens. Foto © : KNR
Skrevet af Ivalu Nivi Johansen
28. august 2025 09:03

Mellem 2024 og 2025 er der kommet en stigning med over 38 millioner kroner, som borgerne i Grønland skylder til det offentlige.

Dette fremgår i en økonomisk redegørelse, som Departementet for Finanser og Skatter har publiceret i august.

Igen står manglende tilbagebetaling af restskat øverst på listen. Her har Departementer for Finanser og Skatte beregnet et beløb på 594.289,676 kroner for skatter, som borgerne mangler at betale til det offentlige.

Underholdsbidrag har også fået en stor stigning. Gælden til børnebidraget er nemlig steget med 26 procent, siden sidste år. Gældsbeløbet står nu på 407.762.996 kroner, som borgere mangler at betale.

Studielåns-gælden er mere end fordoblet. Studiegælden er netop steget fra 11.117.735 kroner til 27.356.949 kroner.

- Selvstyret er i gang med at etablere et nyt studielånsmodul, og har i denne forbindelse fået ryddet op i sagerne om studielån.

Det står der i den økonomiske redegørelse fra Departementet for Finanser og Skatter, om den store stigning i studielån.

KNR har rakt ud til Skattestyrelsen, for at vide hvordan det kan lade sig gøre, at restskatte gælden igen kan stige så højt.