Alle er enige om hovedstadsstrategi
Alle 19 medlemmer lige fra Siumut over Atassut, Demokraterne til Inuit Ataqatigiit støtter således op om den ambitiøse plan for hovedstaden. Planen indbefatter, at Nuuk over de næste otte år udvides men en ny bydel på den anden side af Ukkusissaq (Store Malene), hvor der efter planen skal bo 5000 nye indbyggere.
- Det er et vigtigt projekt, da der skal bygges skoler, børnehaver og fritidshjem, og så bliver der desuden gjort noget ved boligmanglen. Når der bliver bygget så meget, så vil lærlinge få gavn af det, da tømrerne og bygherrerne selvfølgelig skal have lærlinge til de mange byggerier, siger 2. viceborgmester Ane Egede Mathæussen, der repræsenterer Siumut i Kommuneqarfik Sermersooq.
LÆS OGSÅ Kæmpeprojekt skal bane vejen for befolknings-eksplosion
Enighed viser stabilitet
Ifølge borgmester Asii Chemnitz Narup er det meget vigtigt, at det er en enig kommunalbestyrelse, der bakker op om hovedstadsstrategien.
- Vi ved, at mulige investorer er meget også er meget optaget af, om der er en enig kommunalbestyrelse bag sådan er stort projekt, siger Asii Chemnitz Narup, som derfor understreger, at politisk uenighed ville være med til gøre investorerne usikker på projektets levedygtighed.
Selvom der på nuværende tidspunkt er politisk enighed om projektet, kan Asii Chemnitz Narup ikke garantere, at det bliver gennemført uanset, hvem der sidder i borgmesterstolen efter kommunalvalget til April.
- Det kan jeg slet ikke forudsige noget om, men vi går jo i IA til valget med den målsætning, at vi gerne vil beholder roret i kommunalbestyrelsen, men det er resultatet den 4. april, der viser, hvad der fremad vil ske, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq.
LÆS OGSÅ Verdensberømt arkitekt skal sætte arktisk stadion på verdenskortet