KNAPK: Nordgrønlands hellefisk risikerer kollaps
Fangsterne falder drastisk og der skal findes en løsning hurtigt, lyder det fra fisker- og fangerorganisationen KNAPKs formand, Henrik Sandgreen.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
I første halvdel af i år har fiskere og fangere i områderne omkring Diskobugten, Uummannaq og Upernavik fanget 5.000 tons hellefiske mindre end samme periode sidste år.
LÆS OGSÅ Historisk dag for grønlandsk hellefiskefiskeri
Hellefiskeriet undergår voldsomme forandringer i Nordgrønland for tiden, siger Henrik Sandgreen, der ikke er i tvivl om årsagen til det drastiske fald i årets fangster.
- Det skyldes det kæmpestore fiskeritryk, som vi har oplevet de seneste år, siger han til Sermitsiaq.
Biologerne har i flere år advaret om overfiskeri. I år har anbefalingen lydt på lidt over 19.200 tons hellefisk i Nordgrønland, men Naalakkersuisut har valgt at sætte årets kvote 9.000 tons højere. Og dertil kommer det kvotefrie hellefiskeri.
Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Karl-Kristian Kruse afviser kritikken af det kvotefrie fiskeri, skriver Sermitsiaq.
LÆS OGSÅ Garnfiskeriet efter hellefisk i Qaasuitsoq forlænget
LÆS OGSÅ Enoksen klar til at ændre på fordelingen af hellefiske-kvoter
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut hæver kvoten for hellefisk og krabber