- Det der er sket under kolonitiden, er uhyrligt og barskt. Det er på sin plads at sige undskyld. Det er nu sket, og det er jeg glad for.

Sådan lød det fra formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), i et interview til Qanorooq, efter at den danske statsminister, Mette Frederiksen, onsdag i en pressemeddelelse undskyldte til de berørte kvinder i spiralsagen på vegne af Danmark.

Spiralsagen handler om, hvordan den danske stat systematisk opsatte spiraler på grønlandske piger og kvinder i 1960’erne og 70’erne. Ifølge DR skete det som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.

Samtidig undskyldte statsministeren også til andre grupper af folk i Grønland, der har oplevet systematisk forskelsbehandling af den danske stat.

Mette Frederiksen har ellers tidligere sagt, at hun først vil tage stilling til en undskyldning, efter at den igangværende spiraludredning er klar. Det er den om få dage – den 1. september – men alligevel valgte statsministeren at komme udredningen i forkøbet med en undskyldning.

En undskyldning, der også kom som en overraskelse for de berørte kvinder i sagen.

Spørger man Jens-Frederik Nielsen er undskyldningen blevet drøftet mellem de to regeringsledere forinden. Og ifølge ham burde den også være kommet langt tidligere. Det kritiserede han blandt andet i et opslag på Facebook onsdag.

- Det vigtigste nu er, at kvinder, som har oplevet det her, har fået en undskyldning, siger han til KNR og fortsætter:

- Vi ved alle sammen, hvad der er sket. Der er kvinder, som er blevet behandlet dårligt og har fået traumer som følge af spiralerne. Vi kender historierne. Derfor er en undskyldning – også før udredningen – og en erkendelse af, at man påført den grønlandske befolkning sår på sin plads.

Han understreger samtidig, at han endnu ikke kender til indholdet i den store spiraludredning.

Erkender vores del af ansvaret

Men det er ikke kun Mette Frederiksen, der undskylder. Også Jens-Frederik Nielsen undskylder i samme pressemeddelelse på vegne af Grønland til de kvinder, der har oplevet at få ufrivillig prævention efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.

Landslægeembedet er bekendt med 15 sager efter 1992.

- Selvom en undskyldning og erstatning ikke kan fjerne traumerne, ser vi det som en vigtig handling. Derfor har vi erkendt vores del af ansvaret, siger Jens-Frederik Nielsen, der oplyser, at der snart vil komme mere information om en økonomisk kompensation til de berørte kvinder.

Han siger fortsat, at naalakkersuisut også støtter kvinderne fra spiralsagen i deres kamp for at få en godtgørelse fra den danske stat. Sidste år stævnede 143 af kvinderne den danske stat. De kræver samlet 43 millioner kroner i godtgørelse.