Naalakkersuisut vil undersøge fodlænke-afsoning i større byer

En prøveperiode med elektronisk fodlænke til kriminelle i de større byer er på tegnebrættet. Men ordningen er stadig præget af mange problemer, erkender Naalakkersuisut.
Justitsministeriet skal nu undersøge, om det er muligt at afprøve elektroniske fodlænker som afsoning til domsfældte i større byer i Grønland. Foto © : Ritzau Scanpix
28. september 2020 11:46

Omkring 30 personer venter i øjeblikket på at se anstalten indefra over en længere periode. Og det har igen-igen fået et forslag om at indføre elektronisk fodlænke-afsoning frem.

Nu vil Naalakkersuisut derfor undersøge mulighederne for ordningen i de større byer.

- Set i lyset af de nu voksende ventelister til afsoning, vil Naalakkersuisut genoverveje, hvorvidt det vil være forsvarligt at indføre en forsøgsordning med fodlænke i de større byer, til trods for at det vil medføre en forskelsbehandling af dømte.

LÆS OGSÅ Fodlænke-model har lange udsigter: Store afstande og farlige dømte spænder ben

Det skriver naalakkersuisut for sociale anliggender, familie og justitsområdet, Martha Abelsen, i et svar til medlem af Inatsisartut, Peter Olsen, fra Inuit Ataqatigiiit.

Hvis prøveperioden bliver til virkelighed, vil den betyde, at domsfældte fra mindre byer og bygder ikke får tilbudt at afsone med elektronisk fodlænke.

Ordningen kræver nemlig, at ansatte fra Kriminalforsorgen kan komme på hyppige kontrolbesøg i den dømtes hjem.

Desuden kræver fodlænken en stærk mobildækning, som halter i områder med satellit- og telekædedækning.

Lang række problemer med fodlænke i Grønland

Naalakkersuisut drøfter nu forslaget med Justitsministeriet i Danmark. Samtidig bør ministeriet se på erfaringer med elektronisk fodlænke fra andre lande, oplyser Martha Abelsen.

For som ordningen er skruet sammen i Danmark vil der være mange udfordringer ved at indføre elektronisk fodlænke i Grønland.

Det viser et notat fra 2018, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har lavet til Rådet for Grønlands Retsvæsen. 

I Danmark kræver ordningen blandt andet, at den dømte kan afsone i eget hjem og stadig går på job eller uddannelse. Men knap halvdelen af de domsfældte herhjemme er uden fast bolig og er arbejdsløse. 

OBS: 

Der er den 29. september 29 personer, der venter på at blive indkaldt til afsoning. De venter på, at Kriminalforsorgen kontakter og indkalder dem til afsoning.

 

Derudover er der 25 personer, der stadig er på fri fod, men som er indkaldt til afsoning. De har fået en fire ugers varsel fra Kriminalforsorgen. Det betyder, at den indkaldte skal være klar til at afsone i en af Kriminalforsorgens anstalt om fire uger.

 

Personer der venter på at blive indkaldt: 29

Personer der er blevet indkaldt: 25.

 

Det vil sige, at der er i alt 54 personer, som går frit den 29. september.

 

Tallene kan variere dag til dag.

LÆS OGSÅ Seksuelle forbrydere går frit og venter på afsoning

Derudover kæmper en væsentlig del af de domsfældte med alkohol- og misbrugsproblemer. Og det forhindrer, at den dømte kan deltage i et forløb hos Kriminalforsorgen, som skal forebygge ny kriminalitet, ifølge den danske ordning.

Seksualforbrydere vil desuden ikke kunne afsone med fodlænke i eget hjem, oplyser Martha Abelsen.

Derfor vil afsoning med elektronisk fodlænke i Grønland ikke nødvendigvis nedbringe ventelisterne til anstalterne, erkender Martha Abelsen i sit svar til Peter Olsen.

- Det er imidlertid Naalakkersuisuts vurdering, at de udfordringer, der beskrives i notatet fra Direktoratet for Kriminalforsorgen i 2018 ikke har ændret sig, hvorfor en fodlænkeordning ikke vil kunne løse de nuværende udfordringer med afvikling af ventelister.

I stedet ønsker Naalakkersuiut at undersøge, om ordningen for samfundstjeneste kan blive udvidet.