Naalakkersuisut har omfordelt ansvarsområder
Formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen (Siumut), har overført forretningsområderne på følgende måde:
Jens-Erik Kirkegaards (S) departement for erhverv og råstoffer er overgået til Finn Karlsen (S), som i forvejen tager sig for fiskeri, fangst og landbrug.
Læs også Kirkegaard, Lynge og Nielsen trækker sig
Uddannelse, kirke, kultur og ligestilling, som var Nick Nielsens (S) departement, bliver i valgperioden overført til naalakkersuisoq for familie og justitsvæsen, Martha Lund Olsen.
Læs også Heilmann trækker sig ligeledes som minister
Kim Kielsen (S) har, ud over at være naalakkersuisoq for udenrigsanliggender samt miljø og natur, også fået ressortområdet for boliger. Det har Siverth K. Heilmann (Atassut) hidtil taget sig af.
Læs også Steen Lynge rørt til tårer
Og så har naalakkersuisoq for finanser og indenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, overtaget Steen Lynges (A) departement, sundhed og infrastruktur.
Det er dog kun et forretnings-Naalakkersuisut, så de kan ikke træffe nye beslutninger, men skal blot holde tingene kørende, indtil et nyt Naalakkersuisut er dannet efter valget.