Der var et bredt flertal bag beslutningen om at ophæve det territoriale forbehold for den såkaldte Stockholm-konvention ved efterårssamlingen i Inatsisartut sidste år og dermed tage et skridt tættere på at tilslutte sig den.

En konvention, der blandt andet har til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod sundhedsskadelige kemikalier som PFAS.

Konventionen kræver nemlig, at landene gør indsatser for at fjerne eller reducere udslippet af POP-stoffer, herunder PFAS.

PFAS er en fællesbetegnelse for mere end 12.000 forskellige såkaldte per- og polyfluorerede kemikalier. Forskere mener, at de kan have en række sundhedsskadelige effekter.

Men nu oplyser naalakkersuisoq for landbrug, selvforsyning, energi og miljø, Kalistat Lund (IA), at man alligevel ikke vil teste det grønlandske drikkevand og fødevarer for de sundhedsskadelige kemikalier.

- Landslægeembedet siger, at efter deres vurdering er drikkevandet i sikkerhed i forhold til PFAS, og derfor er der ingen planer om at undersøge, om der er PFAS i drikkevandet, siger Kalistat Lund til KNR.

Det på trods af, at KNR i sidste uge kunne afsløre, at der ifølge flere forskere kan være anledning til at mistænke, at der er væsentlige mængder PFAS i det grønlandske miljø.

Nu skal der testes - eller?

Marianne Paviasen, medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit og medlem af Inatsisartuts Frednings- og Miljøudvalg, rettede efter KNRs afsløringer en heftig kritik mod både myndighederne, Kalistat Lund og mod sig selv for ikke at have grebet ind tidligere i forhold til PFAS:

- Jeg forstår ikke, at man ikke er blevet medlem af Stockholm-konventionen før. Jeg forstår heller ikke, hvorfor man ikke har gjort noget før i tiden, for at vores vand var sikret og testet for at være sundhedsskadeligt. Det er ikke optimalt. Derfor tænker jeg, at det er godt, at man nu endelig gør noget, sagde hun til KNR.

Hun påpegede desuden, at hun forventer, at naalakkersuisut er begyndt at lave planer om, hvordan man fremover vil begynde at teste drikkevand og fødevarer for PFAS.

Men det kommer altså ifølge Kalistat Lund ikke til at ske.

- Når man skal teste vandprøver, bunder det i, at man har en mistanke. PFAS bliver ikke produceret her i landet, og man har heller ingen mistanke, siger han til KNR og fortsætter:

- Når vandet begynder at smelte fra fjeldene og bringer al muligt med sig, bliver det grundigt testet for at se, om der er bakterier i, fordi vi mistænker det. Men fordi PFAS ikke produceres her, og det vand, vi drikker, ikke kommer fra undergrunden, så er det ikke samme proces, som man oplever i andre lande. Derfor har dem, der har viden om det og tager beslutninger dertil, besluttet, at det ikke er nødvendigt med undersøgelser.

I Danmark begyndte man allerede i 2015 at teste drikkevandet for en række PFAS-kemikalier.

Naalakkersuisut har ingen mistanke - men det har forskerne

I februar fandt en gruppe forskere ”alarmerende mængder” af de sundhedsskadelige PFAS-stoffer i indlandsisen på Svalbard.

Og ifølge den ledende forsker bag projektet, William Hartz, giver fundene anledning til at mistænke lignende forhold herhjemme.

Ifølge forskningsprojektet kommer PFAS-kemikalierne nemlig til Arktis gennem blandt andet sne og regn, og kan dermed ende i drikkevandssøerne i Grønland.

Herudover påpegede en forskningsgruppe under Arktisk Råd ved navn AMAP i 2021, at det grønlandske miljø også kan være udsat for væsentlig forurening med PFAS-kemikalier, men at man ikke kunne fastslå størrelsesordnen på problemet, da naalakkersuisut ikke tester for stofferne, og man dermed ikke har eksisterende data tilgængelig.

Men Kalistat Lund fastholder, at naalakkersuisut ikke har anledning til at mistænke, at der kan være PFAS i drikkevand og fødevarer, og at man lytter til landslægeembedet:

- De placerer PFAS langt nede på listen i prioriteringen. For eksempel brænder vi affaldet i de åbne dumpe her i landet. Her findes der endnu farligere kemikalier, og alligevel giver vi tilladelse til at brænde dem, selvom vi ved, hvor farligt det er, siger han til KNR.

KNR har forsøgt at kontakte landslægen, Henrik L. Hansen, for at spørge, hvordan man kan beslutte, at PFAS ikke skal prioriteres, når man ikke tester for det i hverken drikkevand eller fødevarer. Han har dog ikke haft mulighed for at stille op inden artiklens udgivelse.

Ja til konvention, nej til krav

Da Inatsisartut ophævede sit forbehold til Stockholm-konventionen var det med intentionen om, at Grønland skulle leve op til alle konventionens krav, understreger Kalistat Lund:

- Hvad angår Stockholm-konventionen, vil Grønland følge med på alle krav, når vi er blevet medlemmer. Jeg synes, at det er helt på sin plads, at vi er tiltrådt, siger han til KNR.

KNR har kontaktet Kei Ohno Woodall, som koordinerer det videnskabelige arbejde i Stockholm-konventionens POP Review komité, for at høre om Grønland bryder med konventionens krav, hvis man fortsat ikke tester drikkevand og fødevarer for PFAS.

Ifølge hende skal lande, der tilslutter sig konventionen, selv sørge for at igangsætte monitorering af de stoffer, konventionen omfatter, herunder en række PFAS-kemikalier:

- Parterne skal på deres første møde igangsætte ordninger, som skal fremskaffe sammenlignelig monitoreringsdata om tilstedeværelsen af kemikalierne (...), skriver hun i et mailsvar til KNR.

Naalakkersuisut skal altså tilsyneladende igangsætte projekter, hvori man blandt andet monitorerer mængden af en række PFAS-stoffer i drikkevand og fødevarer.

Alligevel understreger Kalistat, at man har tilsluttet sig konventionen uden forbehold.