Man kendte til risikoen.

Det er ti år siden, at forskere første gang fandt enorme mængder af de sundhedsskadelige PFAS-kemikalier i isbjørne på østkysten.

Siden er der jævnligt udført studier på gravide grønlandske kvinder, som viser, at de har noget højere mængder af stofferne i deres blod end gravide danske kvinder.

Og senest for tre år siden påpegede en forskningsgruppe under Arktisk Råd et behov for, at man udfører undersøgelser af PFAS-mængderne i det samlede fødevaresystem herhjemme.

Alligevel tester Grønlands myndigheder stadigvæk hverken drikkevand eller fødevarer herhjemme for PFAS.

Og det er dybt uansvarligt, mener medlem af Inatsisartut og næstformand i Frednings- og Miljøudvalget Nivi Olsen.

- Jeg har slet ikke noget bud på hvorfor. Jeg synes, at når man ikke har gjort det fra naalakkersuisuts side, så er det et spørgsmål om, at man ikke prioriterer befolkningens sundhed, siger hun til KNR.

Advarsler er ikke blevet hørt

Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, professor og centerleder ved Center for Arktisk Sundhed ved Aarhus universitet og adjungeret professor ved Ilisimatusarfik, fortalte i begyndelsen af ugen, at hun undrer sig over, at man ikke har testet drikkevandet i Grønland:

- Nu har jeg arbejdet med PFAS i 23 år, og vi har råbt vagt i gevær i mange år. Det har været så svært at få folk til at forstå, hvor sundhedsskadelige disse PFAS kan være. Du kan forklare mennesker, at de ikke skal gå over for rødt lys. Men eksponering for kemikalier, som man måske først efter 20-30 år får effekter eller bliver syg af, er så svære at forklare. Specielt når de stoffer er og har været så populære i industrien og også i befolkningen, siger hun til KNR.

Og ifølge Nivi Olsen (D) er partierne i Inatsisartut fortsat nødt til at presse naalakkersuisut:

- Det er på tide, at vi presser endnu hårdere på naalakkersuisut. Det vil vi gå ekstra meget ind i i det næste stykke tid.

Nivi Olsen påpeger desuden, at hvis naalakkersuisut ikke træder i kraft, vil hun tage sagen i egen hånd.

- Hvis man ikke handler på det, går det ud over befolkningen. Det kan jeg ikke stå inde for, siger hun til KNR.

Nye boller på suppen

Også formanden for Frednings- og Miljøudvalget i Inatsisartut, Mala Høy Kúko (S), stiller sig uforstående over for, at man ikke har testet for de sundhedsskadelige kemikalier tidligere:

- Det er selvfølgelig ikke betryggende, at vi ikke har fået noget at vide siden dengang, vi blev gjort opmærksomme på problemet. Derfor vil vi fra Siumuts side sørge for, at vi får svar på, om vores vand er sundt eller ej, siger han til KNR.

Men heller ikke i Siumut har de ellers omdiskuterede PFAS-kemikalier fyldt særligt meget. Faktisk har man slet ikke vendt problemstillingen før udgivelsen af KNRs artikel tirsdag. Men nu skal der andre boller på suppen:

- Vi har ikke bragt det op i vores gruppe endnu, men det skal vi gøre nu. Herefter vil vi finde ud af, hvad vi skal gøre, forklarer Mala Høy Kúko.

KNR har forsøgt at forholde naalakkersuisoq for miljø Kalistat Lund (IA) kritikken. Han har dog ikke haft mulighed for at stille op inden artiklens udgivelse.