Drikkevand i Nuuk: Laboratorie afviser departements beskyldninger
- Det har formentlig været en fejl på laboratoriet, som gjorde, at departementet i februar pludselig fik en melding om, at der var fundet 1,2,4-triazol i vandprøverne fra Nuuk.
Så klar lød meldingen fra departementschef Mette Skarregaard Pedersen i en pressemeddelelse 5. april kort efter, at der blev fundet 1,2,4-triazol i drikkevandet i Nuuk.
LÆS OGSÅ Mystisk sprøjtemiddel fundet i drikkevandet i Nuuk
Meget tyder dog på, at departementet ikke har belæg for deres påstand.
Laboratoriet, som er under mistanke, afviser da også beskyldningen:
- Jeg er bestemt ikke enig – tværtimod. I de vandprøver, vi fik indleveret, tyder alt på, at der var et indhold af 1,2,4-triazol, siger direktør i Højvang Laboratorier, Paw Nielsen.
Dermed er det stadig et mysterium, hvorfor der tidligere i år blev fundet rester af det svampedræbende kemikalie 1,2,4-triazol i drikkevandet i Nuuk.
Usandsynligt, at forureningen er sket på laboratoriet
Ligesom Højvang Laboratorier er Eurofins et miljølaboratorium, der er specialiseret i at holde øje med drikkevandskvaliteten, og som hjælper departementet for miljø med at analysere drikkevandsprøver fra Grønland.
Eurofins kan ikke kommentere på sagen med Højvang Laboratorier. De kan dog sige noget om de sikkerhedsprocedurer, der findes på professionelle laboratorier, og som garanterer troværdigheden af prøveresultaterne:
- Vi genfinder 1,2,4-triazol i de prøver, som vi tilsætter 1,2,4-triazol. Det gør vi for at kvalificere vores metoder. Derfor er vores vurdering, at det er usandsynligt, at fund af 1,2,4-triazol i en drikkevandprøve kan stamme fra en forurening på laboratoriet ved Eurofins, skriver Ole Silkjær, der er Business Development Director hos Eurofins.
LÆS OGSÅ Drikkevand i Nuuk: Mystisk fund af sprøjtemiddel kan skyldes laboratoriefejl
Samme melding kommer fra Paw Nielsen fra Højvang Laboratorier:
- I de aktuelle analyseserier er alt, som det plejer. Det eneste, der er usædvanligt, er, at der i prøverne fra Nuuk, er et forholdsvis stort indhold af 1,2,4-triazol, siger Paw Nielsen.
Ifølge Paw Nielsen skyldes fundet af 1,2,4-triazol, at kemikaliet allerede var i prøverne, da de ankom til laboratoriet i Danmark fra Nuuk.
KNR har været i kontakt med departementet for miljø, som ikke ønsker at forholde sig til, at Højvang Laboratorier afviser departementets beskyldning om, at der er sket en laboratoriefejl.
Departementet skriver dog, at der i de efterfølgende prøver fra vandsøerne i Nuuk, ikke er fundet 1,2,4-triazol i vandet:
- Efter Højvang fandt 1,2,4-triazol i prøver fra drikkevandssøerne, blev både Højvang og Eurofins bedt om at analysere nye prøver fra begge vandsøer. Ingen af de nye prøver viste indhold af stoffet.
På den baggrund mener departementet for miljø, at det stadig er mest sandsynligt, at der er sket en fejl på Højvang Laboratorier.
De mange mulige forklaringer
I samme mailkorrespondance skriver departementet dog også, at de ”anerkender, at der kan være andre forklaringer.”.
En mistanke går på, at 1,2,4-triazol er blevet dannet naturligt i jorden og derfra sivet ud søerne. Den forklaring får dog ikke meget opbakning af Anders R. Johnsen, der arbejder for GEUS:
- Jeg tror ikke på naturlig dannelse af 1,2,4-triazol i grønlandsk jord som kilde. Den mikrobielle aktivitet er lav i grønlandsk jord, så sandsynligheden for naturlig dannelse i Grønland er ikke stor, skriver han i en mail til KNR.
En anden mulighed er, at det kan komme fra den afisningsvæske, som Air Greenland bruger til deres fly. KNR har kontaktet Air Greenland for at høre, om der er triazol i afisningsvæsken, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Ifølge en miljørådgiver, som har stort kendskab til netop 1,2,4-triazol, men som ønsker at være anonym, så kender han ikke til, at triazol bliver brugt til at afise flyv.
Vil man undersøge den forklaring nærmere, anbefaler han, at man tager en jordprøve fra lufthavnsområdet, da den sandsynligvis vil indeholde spor af triazol, hvis det findes i afisningsvæsken.
Også i vandprøver fra Cirkussøen, tæt ved Qinngorput og lufthavnsbyggeriet, blev der fundet 1,2,4-triazol.
Foto: Malik Brøns.
En helt tredje mulighed er, at kemikaliet kommer fra udendørs maling.
På de mange træhuse i Nuuk bruges der nemlig en maling, der kan indeholde svampedræbende stoffer. Hvis de udvaskes, kan de omdannes til 1,2,4-triazol og i teorien ende i vandsøerne:
- Den største mulige kilde til 1,2,4-triazol i Grønland er fra udendørs maling. Derudover kan der være et mindre bidrag fra rustbeskyttelse i hydraulikolie og behandlede metaloverflader, men det er oftest andre triazoler end 1,2,4-triazol, der bruges til rustbeskyttelse, siger Anders R. Johnsen fra GEUS.
Samme vurdering kommer fra miljørådgiveren:
- Umiddelbart vil jeg mene, at den mest sandsynlige kilde vil være træimprægneringsmidler og udendørs maling, som bliver vasket af i forbindelse med regnvand eller for eksempel afslibning af træ, siger han.
Hvem skal man tro på?
Ifølge departementet for miljø er der ikke nye oplysninger om, hvorfra forureningen med 1,2,4-triazol stammer fra.
Derfor kan det ikke afvises, at Højvang Laboratorier har ret, når de siger, at der ikke er sket en fejl på laboratoriet.
For direktør Paw Nielsen betyder det meget, at Højvang Laboratorier har en høj troværdighed. Derfor vil virksomheden altid indrømme fejl, da det vil få endnu værre konsekvenser at dække over dem:
- Det betyder meget for Højvang, at der er tillid til vores prøvetagninger og analyser. Denne tillid opnår vi ved, at der sjældent er fejl i vores udførelse, men også ved at vi indrømmer, hvis der er lavet fejl fra vores side.
Han minder om, at den danske akkrediteringsmyndighed har fuld adgang til laboratoriets data og prøveresultaterne fra drikkevandet i Nuuk.
- Vi har ikke noget at skjule i disse data, siger han.
Også troværdigheden til departementet for miljø er vigtigt.
Derfor ville KNR gerne have spurgt departementet, hvad der gør, at de finder det mest sandsynligt, at Højvang Laboratorier har lavet en fejl, når der umiddelbart ikke er dokumentation for det, og andre alternative forklaringer ikke kan afvises.
Departementet for miljø har dog takket nej til et interview.
Dermed bliver sagen indtil videre ord mod ord og forbliver et mysterium.