I februar fandt en gruppe forskere ”alarmerende mængder” af de sundhedsskadelige PFAS-stoffer i indlandsisen på Svalbard.

To af stofferne, PFOS og PFOA, fandt forskerne i niveauer, der overskrider det, der bliver anset som sundhedsmæssigt forsvarligt i drikkevandet i USA.

Og ifølge den ledende forsker bag projektet, William Hartz, kan fundene give anledning til at mistænke, at der kunne være lignende forhold i Grønland.

Alligevel tester de grønlandske myndigheder hverken for PFAS-stoffer i drikkevand eller fødevarer herhjemme. Det skriver departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø i et svar til KNR.

Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, professor og centerleder ved Center for Arktisk Sundhed ved Aarhus universitet og adjungeret professor ved Ilisimatusarfik, undrer sig over, at man ikke har testet drikkevandet i Grønland.

- Nu har jeg arbejdet med PFAS i 23 år, og vi har råbt vagt i gevær i mange år. Det har været så svært at få folk til at forstå, hvor sundhedsskadelige disse PFAS kan være. Du kan forklare mennesker, at de ikke skal gå over for rødt lys. Men eksponering for kemikalier, som man måske først efter 20-30 år får effekter eller bliver syg af, er så svære at forklare. Specielt når de stoffer er og har været så populære i industrien og også i befolkningen, siger hun til KNR.

Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen mener ikke, at der ikke vil være behov for, at man tester fødevarer fra Danmark, da disse allerede testes gennem stikprøver fra dansk side. Men ifølge hende er det bedre at vide end at gætte, når det gælder drikkevandet og de øvrige fødevarer.

Isbjørne sprængfyldte med PFAS

PFAS er ikke noget nyt fænomen i den grønlandske natur.

Helt tilbage i 2013 kunne forskere fra Canada og Danmark påvise forhøjede mængder af PFAS i isbjørne ved Ittoqqortoomiit. Herudover har tidligere undersøgelser fra Aarhus Universitet fundet PFAS-koncentrationer i isbjørnenes lever, som var 100 gange højere end i ringsælen.

Ifølge forsker og professor ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, Rune Dietz, bevæger mængderne af PFOS sig i den rigtige retning. Stoffet, som er et af de PFAS-stoffer, som hyppigst forekommer i naturen, har nemlig tilsyneladende toppet mellem 2005 og 2010.

Ser man dog for eksempel på de såkaldte PFCA’er, som også går ind under PFAS-kategorien, påpeger Rune Dietz, at der har været en markant stigning siden 1980’erne, som fortsat forøges.

Og netop en lang række af disse PFCA’er blev gjort forbudt i EU i begyndelsen af året, på baggrund af deres miljø- og sundhedsskadelige effekter.

Flere studier peger nemlig på, at forhøjede mængder af PFAS i blodet kan svække immunforsvaret, forhøje kolesteroltallet, give nyre- og testikelkræft og påvirke fostervægten.

Også i mennesker har forskere fundet store koncentrationer af PFAS. Ifølge arbejdsgruppen, Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP), under Arktisk Råd fandt man nogle af de højeste koncentrationer af POP-stoffer i mennesker fra Grønland. POP-stoffer dækker blandt andet over PFAS-kemikalierne.

Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen har forsket i miljø og befolkningssundhed i Grønland i mange år.

Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen er en af de få forskere, som har fokuseret på PFAS hos mennesker i Grønland. Hun har siden 2000 undersøgt PFAS-kemikalierne i voksne Inuit med henblik på risikoen for brystcancer samt fra 2010 hos gravide kvinder og deres børn.

Ifølge hende har de grønlandske gravide lidt højere mængder PFAS i blodet i sammenligning med de gravide danske kvinder, sandsynligvis fordi de spiser flere havpattedyr som isbjørne, sæler og hvaler. Da disse ligger øverst i fødekæden, indeholder de nemlig de højeste mængder af kemikalierne.

AMAP har så sent som i 2021 påpeget et behov for, at man udfører undersøgelser af det samlede fødevaresystem herhjemme.

KNR ville gerne have spurgt naalakkersuisoq for landbrug, selvforsyning, energi og miljø Kalistat Lund om, hvorvidt man fra naalakkersuisuts side har reageret på denne anbefaling og har planer om at udføre undersøgelser af det grønlandske fødevaresystem. Han har dog ikke ønsket at stille op til interview.

Isbjørnene er de dyr, der indeholder de største koncentrationer af PFAS, da de ligger øverst i fødekæden. Foto © : Nukaaraq Knudsen/KNR

Ingen studier men stærke indikationer

I midten af februar i år kunne et forskningsprojekt som nævnt påvise, hvordan isbjørnene på Svalbard også indeholder ’alarmerende’ mængder PFAS.

Ifølge forskningsprojektet kommer PFAS-kemikalierne til Arktis gennem blandt andet sne og regn. Prøver fra indlandsisen på Svalbard viser, at kemikalierne hovedsageligt kommer fra Europa og Asien. William Hartz påpeger dog, at det kan være svært at fastslå, præcis hvor kemikalierne kommer fra.

Studiet kunne dog også bevise, at når indlandsisen smelter, så kan kemikalierne løbe med i strømmen fra gletsjerne.

Det betyder, at de kan ende i økosystemer som arktiske fjorde og tundraer.

Og det kan meget vel blive en ny virkelighed med temperaturstigningerne som kommer af klimaforandringerne.

Ifølge William Hartz er der ikke ham bekendt udført nogle studier af samme art i Grønland. Man ved altså ikke med sikkerhed, at den samme proces foregår herhjemme.

Han understreger dog, at indlandsisen på Svalbard kan give en stærk indikation på de atmosfæriske processer, der foregår i hele Arktis - også i Grønland.

Også dette ville KNR gerne have spurgt departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø om, men de er ikke vendt tilbage inden artiklens udgivelse.

Dog mener William Hartz, at der er indikationer på, at PFAS kunne løbe ud i eksempelvis drikkevandssøerne i Grønland:

- PFAS bliver uden tvivl opbevaret i den grønlandske indlandsis, og der kommer et build-up i den forureningsopbevaring, der sker. Og med klimaforandringer, i hvert fald for gletsjerne på Svalbard, begynder det at smelte igen, forklarer han til KNR og fortsætter:

- På Svalbard har vi en drikkevandssø nær, hvor jeg bor, som fyldes af sne og afsmeltning fra gletsjere. Den sæsonbestemte sne vil selvfølgelig indeholde PFAS og gletsjerne kan muligvis indeholde PFAS, alt afhængig af alderen på den gletsjer, som smelter.

Bekendt med risiko, men ingen tests eller anbefalinger

De grønlandske myndigheder er da også bekendte med risikoen, og Inatsisartut har derfor ved efterårssamlingen i 2022 besluttet, at Grønlands Selvstyre skal ophæve sit forbehold for den såkaldte Stockholmkonvention.

Stockholm-konventionen er en global traktat, som blandt andre Danmark har tilsluttet sig, som skal beskytte menneskers sundhed og miljøet mod kemikalier som PFAS. Konventionen kræver, at parterne gør indsatser for at fjerne eller reducere udslippet af POP-stoffer, herunder PFAS.

I et mailsvar til KNR oplyser departementet, at de er bekendte med, at der blandt andet igennem arbejdsgrupperne i Arktisk Råd har været foretaget monitorering af arktisk forurening, herunder forskellige studier i forhold til PFAS.

I den seneste rapport fra AMAP, som netop går under Arktisk Råd, står der:

- De høje niveauer i grundvand fundet i Danmark indikerer, at der under grønlandske forhold vil kunne afgives væsentlige mængder af PFOS og andre PFAS ved overfladeafstrømning, som potentielt kan give et væsentligt bidrag til forurening af miljøet med PFOS. Størrelsen af et sådant bidrag kan ikke umiddelbart vurderes ud fra de eksisterende data.

Det betyder, at AMAP så sent som i 2021 påpegede, at det grønlandske miljø også kan være udsat for væsentlig forurening med PFAS-kemikalier, men at man ikke kunne fastslå størrelsesordnen på problemet, da naalakkersuisut ikke tester for stofferne, og man dermed ikke har eksisterende data tilgængelig.

KNR har i over en uge forsøgt at få et interview med naalakkersuisoq for landbrug, selvforsyning, energi og miljø Kalistat Lund for blandt andet at spørge ham om, hvorfor man ikke tidligere har testet drikkevand og fødevarer for PFAS i Grønland. Han ønsker dog ikke at stille op.

Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen understreger, at man som forbruger kan undgå eller begrænse ekponeringen for PFAS-holdige produkter ved at læse på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside.