IA lægger sig fladt ned: Uacceptabelt at vi ikke har testet for farlige kemikalier

Inuit Ataqatigiits Mariane Paviasen retter nu en heftig kritik mod både myndighederne, naalakkersuisoq for miljø og sig selv for ikke at have grebet ind tidligere.
Mariane Paviasen (IA) er uforstående over for, at man ikke har testet drikkevand og fødevarer for det sundhedsskadelige PFAS før. Foto © : Malik Brøns / KNR
Skrevet af Liv Almer
13. april 2023 09:39

Det vakte stor forargelse blandt flere af partierne i Inatsisartut, da KNR i begyndelsen af ugen kunne afsløre, at Grønlands myndigheder hverken tester drikkevand eller fødevarer for de sundhedsskadelige fluorstoffer PFAS.

Det på trods af, at naalakkersuisut er bekendte med forskning, som påpeger et behov for, at man udfører tests herhjemme.

Og kritikken er berettiget, medgiver medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Mariane Paviasen nu til KNR.

- Jeg forstår ikke, at man ikke er blevet medlem af Stockholm-konventionen før. Jeg forstår heller ikke, hvorfor man ikke har gjort noget før i tiden, for at vores vand var sikret og testet for at være sundhedsskadeligt. Det er ikke optimalt. Derfor tænker jeg, at det er godt, at man nu endelig gør noget, siger hun til KNR.

Mariane Paviasen er desuden medlem af Inatsisartuts Frednings- og Miljøudvalg.

Sagen kort

  • Flere studier viser, at forhøjede mængder af PFAS i blodet kan svække immunforsvaret, forhøje kolesteroltallet, give nyre- og testikelkræft og påvirke fostervægten.
  • For 10 år siden fandt forskere første gang enorme mængder af de sundhedsskadelige PFAS-kemikalier i isbjørne på østkysten i Grønland.
  • Siden er der jævnligt udført studier på gravide grønlandske kvinder, som viser, at de har noget højere mængder af stofferne i deres blod end gravide danske kvinder.
  • Senest for tre år siden påpegede en forskningsgruppe under Arktisk Råd et behov for, at man udfører undersøgelser af PFAS-mængderne i det samlede fødevaresystem herhjemme.
  • Alligevel tester Grønlands myndigheder stadigvæk hverken drikkevand eller fødevarer herhjemme for PFAS.
  • Kalistat Lund oplyser i et mailsvar til KNR, at de igangsætter et mindre prøvetagningsprogram.

14 år er gået - intet er sket

Ifølge Mariane Paviasen havde politikerne det helt tilbage i 2009 oppe at vende i Inatsisartut, hvorvidt man skulle tilslutte sig den såkaldte Stockholm-konvention.

Stockholm-konventionen er en global traktat, som blandt andre Danmark har tilsluttet sig, som skal beskytte menneskers sundhed og miljøet mod kemikalier som PFAS. Konventionen kræver, at parterne gør noget for at fjerne eller reducere udslippet af POP-stoffer, herunder PFAS.

Men forslaget blev forkastet, og siden er der tilsyneladende ikke sket noget på området. Ikke før politikerne ved efterårssamlingen i Inatsisartut sidste år vedtog, at man nu ville tiltræde konventionen.

- Jeg sidder ikke og anklager nogen tidligere naalakkersuisoq for miljø for ikke at have gjort noget, men jeg synes, at det er ret uacceptabelt, at der ikke er gjort noget før nu, siger Mariane Paviasen.

Mariane Paviasen vil dog heller ikke afvise, at hun selv kunne have gjort mere.

Du er jo medlem af Miljøudvalget og fremtrædende politiker i IA. Har du gjort nok for at sikre inuit mod de her sundhedsskadelige stoffer?

- Nej, det har jeg ikke. Det vi har gjort i efteråret, var at holde et møde om tiltrædelsen til konventionen, men det er ét skridt frem. Så det næste skridt må vi tage, når der endelig bliver gjort noget konkret for at teste vores vandkvalitet, siger hun.

KNR har forsøgt at få et interview med naalakkersuisoq for landbrug, selvforsyning, energi og miljø Kalistat Lund (IA) for blandt andet at spørge ham om, hvorfor man ikke tidligere har testet drikkevand og fødevarer for PFAS i Grønland. Han har dog ikke haft mulighed for at stille op inden artiklens udgivelse.

Nu skal der testes, men hvornår?

Spørger man Mariane Paviasen, kan det kun gå for langsomt, at de grønlandske myndigheder begynder at teste både drikkevand og fødevarer for PFAS. Men ifølge hende er det også afgørende, at politikerne i Grønland fremover lytter mere til forskningen, så man kan gribe ind tidligere:

- Vi skal være bedre til at følge med i forskningen. Vi har alle sammen en pligt til at følge med i forskningen og til at kræve, at der ved den forskning, hvor der er nogle sundhedsskadelige eftervirkninger, skal rykkes hurtigere end hidtil, forklarer hun til KNR.

Så det er noget, vi kan forvente, at man begynder at teste på nu?

- Ja. Det er jo forventeligt, at drikkevandet skal testes for, at det ikke er sundhedsskadeligt.

Er du bekendt med, at man er begyndt at teste endnu?

- Nej, desværre. Men jeg har en forventning om, at man er begyndt at lave planer om, hvordan og hvorledes det hele skal køres.