Spiralsagen: Naaja og Qarsoq vil have lov videre trods ventede rapporter
Bør Folketinget vente med at vedtage en lov om godtgørelse til kvinderne i spiralsagen?
Det opfordrer advokat Jonas Christoffersen til i et interview med Berlingske. Han er medforfatter til den ene af de to nye rapporter om spiralsagen, som naalakkersuisut igangsatte for to år siden.
Her fik et eksperthold til opgave at undersøge, om der var tale om folkedrab, da tusindvis af grønlandske kvinder fik opsat spiral i 1960’erne og årtier frem.
Lovforslaget, der skal muliggøre godtgørelse til de berørte kvinder, skal førstebehandles i Folketinget i dag. Ifølge Berlingske skal politikerne endeligt stemme om lovforslaget den 27. august.
Det falder samtidig med, at naalakkersuisut vil offentliggøre ekspertgruppens resultater.
Men rapporterne burde offentliggøres før, mener Jonas Christoffersen.
- Jeg synes, at Naalakkersuisut skal rive plasteret af og offentliggøre rapporterne, inden Folketinget behandler lovforslaget om godtgørelsesordningen, og jeg synes ikke, at Folketinget skal afslutte behandlingen af lovforslaget, før rapporterne er offentliggjort, siger han til Berlingske.
Spørger man de to folketingsmedlemmer Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (N), er det derimod positivt, at der nu bliver rykket på lovforslaget.
- Vi kan ikke udskyde det her på ubestemt tid, for det vil være rigtig synd for de kvinder, der allerede har ventet længe, siger Naaja H. Nathanielsen til KNR.
Kritik af de forsinkede rapporter
Det har vakt heftig kritik fra flere sider, at offentliggørelsen af de to rapporter, som kan få stor betydning for Grønland og Danmark, endnu lader vente på sig.
Naalakkersuisut modtog forskernes resultater tilbage i februar, men processen har flere gange været forsinket.
I maj lød det, at rapporterne skulle offentliggøres i slutningen af august – altså samtidig med, at folketingsmedlemmerne skal stemme om godtgørelsesloven.
Naleraqs Qarsoq Høegh-Dam melder sig også i koret af kritikere, der gerne havde set rapporterne offentliggjort tidligere.
- Man har udsat det her i usædvanlig lang tid. Hvis man havde prioriteret det (rapporterne, red.) i højere grad, så havde vi ikke haft denne her diskussion nu. Så det er også en prioriteringssag, det bliver man nødt til at anerkende.
- Det er bare med at komme frem med den rapport, siger han.
Spørger man hans folketingskollega Naaja H. Nathanielsen, der som tidligere naalakkersuisoq for justitsområdet selv har spillet en rolle i sagen, er forsinkelsen en konsekvens af den uenighed, der undervejs opstod i ekspertgruppen.
Uenigheden resulterede i, at eksperterne afleverede to rapporter frem for én.
Efterfølgende igangsatte Naaja H. Nathanielsen en proces med peer review – en faglig kvalitetskontrol, hvor andre eksperter vurderer en forskningsartikel, før den bliver offentliggjort.
- Jeg kan sagtens forstå utålmodigheden, men det er også vigtigt at have for øje, at det her er en smertefuld proces.
Hun bider særligt mærke i Christoffersens udtalelse om, at naalakkersuisut »skal rive plasteret af« og offentliggøre rapporterne.
- Så indikerer det jo, at naalakkersuisut skulle være bange for at offentliggøre de rapporter. Det mener jeg klart kan afvises.
- Jeg vil i hvert fald ikke bidrage til at dæmonisere det med at komme med alle mulige beskyldninger eller anklager, siger IA-politikeren.
Uenighed om behovet for at vente
Samtidig er det ifølge Naaja H. Nathanielsen vigtigt at skelne mellem rapporterne og det lovforslag, der nu skal behandles.
- Statsministeren har undskyldt, fordi man erkender, at der var tale om en krænkelse af kvindernes rettigheder og på den baggrund vil man give en godtgørelse. Så man har de fakta, man skal bruge til at færdigbehandle loven.
- At man dengang man lavede den dansk-grønlandsk forskergruppe fra dansk side ikke vil være med til at de menneskeretlige aspekter blev afdækket, og naalakkersuisut på den baggrund valgte at få det afdækket selv, er jo en separat proces, tilføjer hun.
Samme skelnen laver Qarsoq Høegh-Dam, som heller ikke mener, at lovforslaget bør stå i vejen for det videre arbejde, når rapporterne er offentliggjort.
Han mener, at de berørte kvinder har ventet længe nok, og at man derfor bør handle.
- Lovforslaget giver mulighed for en godtgørelse på baggrund af de ting, der er sket. Vores opgave bliver at gøre det så nemt som muligt at få den godtgørelse, man er blevet lovet, siger Qarsoq Høegh-Dam.
De to folketingsmedlemmer kritiserer dog en række punkter i lovforslaget.
På den baggrund har de ikke noget imod, hvis den endelige afstemning om loven bliver udskudt med kort tid.
For Naaja H. Nathanielsen handler ønsket om mere tid derfor ikke om at afvente rapporterne, men om at få mulighed for at ændre selve lovforslaget.
- Det skal gå hurtigt, men det skal også være grundigt, siger Naaja H. Nathanielsen.
