Artiklen er opdateret den 17. juli klokken 10 med en tilføjelse af Naaja H. Nathanielsens citat.

Folketingsmedlem fra Inuit Ataqatigiit Naaja H. Nathanielsen vil have ændret flere centrale dele af lovforslaget om godtgørelse til kvinder, der er berørt af spiralskandalen. 

Derfor stiller hun nu 18 spørgsmål til den danske sundhedsminister.

Blandt andet efterlyser hun svar på, hvorfor godtgørelsesordningen kun omfatter kvinder, der har været bosat i Grønland, om kvinder skal kunne få godtgørelse for hver enkelt tilfælde af ufrivillig prævention, og om loven kan ændres, så det også bliver muligt at søge om godtgørelse efter 2028.

- Det er godt, at vi nu går skridtet videre, men der er nogle elementer, som bør ændres i det endelige lovforslag, siger Naaja H. Nathanielsen.

I slutningen af juni blev lovforslaget hastebehandlet i Folketinget.

Fra 1. juli har kvinder, der mellem 1960 og 1991 blev udsat for ufrivillig indsættelse af spiral, p-stav eller præventionssprøjten Depo-Provera, kunnet søge om godtgørelse fra den danske stat.

Sterilisation bør omfattes af loven

Ifølge Naaja H. Nathanielsen er det vigtigt, at en række forhold bliver afklaret, inden loven træder endeligt i kraft.

Hun stiller også spørgsmål til det rejsehold, som skal rejse rundt i Grønland og hjælpe kvinder med at søge godtgørelse.

Rejseholdet er etableret af Patienterstatningen, som behandler ansøgningerne.

Fra den 28. september til den 22. oktober rejser holdet rundt til Ilulissat, Uummannaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Maniitsoq og Nuuk, hvor de holder oplæg de forskellige steder. Det har Patienterstatningen tidligere oplyst over for KNR.

Derudover er der planlagt to rejser i foråret næste år, hvor rejseholdet kommer til Østgrønland samt Vest- og Sydgrønland.

For Naaja H. Nathanielsen er det afgørende, at både vejledning og ansøgningsmateriale bliver tilgængeligt på alle de sprog, der tales i Grønland.

- Det er vigtigt, at man husker, at der er flere sprog i landet. Der er selvfølgelig rigsgrønlandsk, men der er også østgrønlandsk, og vi ved, at mange af sagerne fandt sted i Østgrønland. Så det er vigtigt, at information også bliver tilgængelig på østgrønlandsk og andre lokale sprog, siger hun.

Samtidig mener folketingsmedlemmet, at grønlandske kvinder, der er blevet steriliseret uden samtykke, også bør være omfattet af ordningen.

- Jeg ved ikke, hvorfor den danske regering har valgt ikke at tage det med. Måske er det, fordi regeringen ikke er klar til at se i øjnene, at man også i Danmark har steriliseret et meget, meget stort antal kvinder under tidligere dansk lovgivning.

Derfor spekulerer Naaja H. Nathanielsen over, om den danske regering kan være bekymret for, at det kan skabe præcedens over for danske kvinder, hvis sterilisering bliver inkluderet i lovforslaget.

- Men sterilisation af grønlandske kvinder bør selvfølgelig være et af de kriterier, der er omfattet af loven, fortsætter Naaja H. Nathanielsen.

Rejser kritik

Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit (IPPS) - Rådet for Menneskerettigheder - og retshjælpen Stenbroens Jurister har tidligere udtrykt en række bekymringer i deres høringssvar til lovforslaget.

Blandt andet kritiserer de, at godtgørelsen er fastsat til et fast beløb på 300.000 kroner.

Ifølge jurist Sina Parbst Frederiksen fra Stenbroens Jurister kan det betyde, at kvinderne reelt afskæres fra at søge yderligere godtgørelse, selv om deres oplevelser og følger af den ufrivillige prævention kan være meget forskellige.

Hun har tidligere forklaret til KNR, at der kan være stor forskel på, hvor alvorligt kvinderne er blevet påvirket - både fysisk og psykisk - og om de efterfølgende har kunnet få børn.

Flere af de berørte kvinder fra spiralskandalen mødte statsminister Mette Frederiksen og formand for naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D) før undskyldningsceremonien i Katuaq i september sidste år. Foto © : Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Derfor mener retshjælpen, at det bør fremgå tydeligt af loven, at de 300.000 kroner alene er en godtgørelse for krænkelsen af kvindernes menneskerettigheder.

'Vanskeligt' at ændre beløbets størrelse

Naaja H. Nathanielsen har dog svært ved at se, hvordan en sådan model skal udformes.

- Jeg har umiddelbart svært ved at se, hvordan man kan strikke det sammen, men det er selvfølgelig noget vi vil spørge om undervejs i processen, siger hun.

Frem til årsskiftet har kvinder, der blev udsat for ufrivillig prævention efter 1992 - hvor Grønland overtog ansvaret for sundhedsområdet - kunnet søge om godtgørelse fra naalakkersuisut. Mere end 100 kvinder har søgt.

Her lyder godtgørelsen på 'op til 300.000 kroner'.

Naaja H. Nathanielsen var som tidligere naalakkersuisoq for justitsområdet og naalakkersuisuts talsperson i spiralsagen med til at udforme den grønlandske ordning.

Ansøgningerne behandles i øjeblikket af advokatfirmaet Frederiksen Law.

Hvis Danmark hæver godtgørelsesbeløbet, så kvinderne kan få mere end 300.000 kroner, bør Grønland så gøre det samme?

- Det må naalakkersuisut afgøre. Umiddelbart tror jeg, at det bliver vanskeligt at ændre beløbets størrelse. Vi kan nok godt komme i mål med at ændre af de andre ting (i lovforslaget, red.), siger hun og fortsætter:

- Men jeg må nok rent nøgternt sige, at når jeg ser på det politiske landskab, vi bevæger os ud i, og sagens kompleksitet, bliver det vanskeligere at komme frem til en ændring af selve beløbets størrelse.

Naaja H. Nathanielsen tilføjer, at hun godt forstår argumenterne fra IPPS og Stenbroens Jurister.

- Vores politiske opgave er at få bragt lovforslaget et bedre sted hen, end hvor det er nu. Men også med en sans for, hvad der er politisk opnåeligt, og det er en svær balancegang, siger hun.

Lovforslaget skal førstebehandles i Folketinget den 14. august.