Mumier fra Grønland er rejst over Atlanten: "Det er sindssygt vildt, det her"
I en stor trækasse i en kælder under Panum Instituttet i København ligger en mumie rullet sammen i fosterstilling.
I kraniet, hvor der engang har været øjne, næse og mund, er der nu huller, og på skelettet ligger resterne af blandt andet isbjørneskind, der engang har været tøj.
Der er en jordslået lugt omkring kassen, hvor fem fagfolk fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Danmarks Nationalmuseum og Havard’s Peabody Museum står bøjet over mumien og stille betragter det.
En af dem er Maya Sialuk Jacobsen, der har fået tårer i øjnene.
- Det er sindssygt vildt, det her. Jeg er meget rørt og bevæget, siger hun.
Maya Sialuk Jacobsen forsker i inuittatoveringer og religion og er tilknyttet forskningsprojektet Angerlartunnguit.
Forskningsprojektet, der er et samarbejde mellem Grønlands Nationalmuseum, Danmarks Nationalmuseum og Havard’s Peabody Museum, går snart i gang og har til formål at undersøge mumier fra Grønland.
Hun peger på kraniet, hvor hun kan se nogle farveforskelle.
- Det ser faktisk ud til, at hun er tatoveret. Jeg glæder mig til at få taget nogle ordentlige billeder, når vi går i gang med forskningen, siger Maya Sialuk Jacobsen.
Mumien, der nu ligger i trækassen, har angiveligt i 1600-tallet været en inukkvinde fra Sydgrønland. Tilbage i 1929 blev op mod 15 mumier fjernet fra gravene på Uunartoq-øen i Sydgrønland af den amerikanske opdagelsesrejsende, Martin Luther, og ført til USA. Derudover blev også kranier og andre skeletrester fra i alt 97 individer fjernet.
I dag er der kun fem mumier tilbage, som siden 1929 har været opbevaret i en kælder på Harvard University.
Fredag landede mumierne i København. Siden 2019 har Grønlands Nationalmuseum nemlig arbejdet på at hjemtage de mumificerede menneskerester fra USA. Og det er nu lykkedes.
Men helt hjem kommer mumierne ikke endnu. For det er et velkendt problem, at der endnu ikke er de rette faciliteter til at opbevare alle arkæologiske fund herhjemme.
Derfor er mumiernes første stop denne kælder under Panum Instituttet. Mandag blev kasserne åbnet første gang siden flyrejsen fra USA, så fagfolkene kan tjekke, at mumierne klarede turen over Atlanten.
Velbevarede mumier
Christian Koch Madsen, der er souschef og museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, har fulgt mumierne fra USA til Danmark. Ja, faktisk har han fulgt dem gennem flere år.
Han har nemlig forsket i deres levevis, arbejdet omkring bopladsen i Sydgrønland, som engang udgjorde mumiernes hjem, siddet i gravhulerne, hvor de oprindeligt var begravet, og lyttet til havets brusen.
Derfor er det også med tårer i øjnene, at han nu betragter kvinden fra 1600-tallet.
- Det har været mennesker med børn, glæde og sorger ligesom alle andre mennesker. Når man ved, hvor de har levet, i hvilke fjorde, er det meget rørende, siger han.
I en lille trækasse ved siden af mumiekvinden, ligger mumien af et spædbarn også klædt i resterne af skind.
- Jeg tror ikke, at spædbarnet nåede at fylde et år, siger Christian Koch Madsen.
Han konstaterer, at begge mumier er i rigtig flot stand.
- Den er næsten lige så flot, som den lille dreng vi kender fra Qilakitsoq, der nu er udstillet på Nationalmuseet i Nuuk. Tøjet er også meget velbevaret. Så det bliver spændende at se, hvilke dyr, tøjet er lavet af.
Noget levende i kassen
Den næste mumie, der bliver undersøgt, er fra samme gravplads. Den ligger også med benene trukket op under sig selv iklædt skindtøj og kamikker i forfald.
Christian Koch Madsen får øje på noget levende under plastikket, der dækker mumien ind.
En bekymring breder sig blandt fagfolkene.
- Det, vi frygter, er, at der kan være insekter som møl eller sølvfisk i mumierne. Og det kan godt ligne, at der er en puppe i den her. Vi må håbe, at det er statisk elektricitet, der fik noget til at bevæge sig, siger han.
Mumien er større end mumiekvinden, der først blev kigget på. Men det er svært at vurdere, om det er en kvinde eller mand.
- Jeg er faktisk i tvivl, siger Christian Koch Madsen, men konstatere, at tøjet vidner om, at det er en mand.
Ifølge dokumenterne fra Harvard University er der to mænd blandt de fem mumier. Og det er sjældent. For de grønlandske mumier, Nationalmuseet hidtil har undersøgt, har alle været kvinder og børn.
Det kan ifølge Christian Koch Madsen skyldes, at flere mænd er gået til på havet, mens kvinder og børn er blevet begravet.
Hjem til Grønland
Inden projektet går i gang, skal mumierne på køl i en måned, så eventuelle dyr blandt skind og knogler bliver dræbt.
Og så håber Christian Koch Madsen, at der ikke går mange år, før de kan blive transporteret tilbage til Grønland.
- Vi har prøvet at sætte gang i den proces i en del år efterhånden, men vi håber, at det kan lade sig gøre inden for en overskuelig årrække. Grønland er på vej mod nye tider.
- Og lige med menneskerester mener vi, at de fortjener at være hjemme i deres land, hvor deres familier ligger begravet, og hvor efterkommerne stadigvæk lever, siger han.
