I dag bliver grønlandske mumier leveret tilbage

Mumier fra Uunartoq-øen i Sydgrønland bliver i dag genforenet, når mumificerede menneskerester, der i over et århundrede har været opbevaret i USA, lander i København.

Mumierne formodes at være tilbage fra 1600-tallet.

Siden 2019 har Grønlands Nationalmuseum arbejdet på at få de mumificerede menneskerester hjem fra USA, hvor de har været brugt til forskning på Harvard University.

Derfor er det en stor glæde for nationalmuseet, at Grønland nu hjemtager mumierne.

- Grønlands Nationalmuseum har det synspunkt, at alt menneskelige rester som mumier, kranier og andet knoglemateriale, som har ophav i Grønland, bør komme tilbage til Grønland, hvor de hører hjemme.

- Af etiske grunde må Grønland selv have kontrol med, hvad der sker med disse menneskelige rester, der skal behandles respektfuldt og med omhu, siger Daniel Thorleifsen, der er direktør for Grønlands Nationalmuseum & Arkiv.

Op mod 15 mumier blev taget fra en stor gravplads ved Qerrortuut på Uunartoq-øen i 1929, hvor den amerikanske antropolog Martin Luther bragte dem til USA.

Men mumierne havde en hård medfart, da de skulle transporteres til USA, og derfor er der kun fem velbevarede mumier tilbage.

Mumier bliver genforenet

I mange år var mumierne gået i glemmebogen.

Men det ændrede et amerikansk tidsskrift på, da mumierne på Harvard University blev nævnt. Herefter tog Grønlands Nationalmuseum kontakt til universitetet.

Det er dog ikke helt enkelt at få dem tilbageleveret. Det er en proces, der både involverer den grønlandske- og amerikanske regering og etiske komitéer.

Og sådanne sager kan tage mange år, da der kan opstå uenigheder undervejs. Derfor er en proces på fem år usædvanlig kort tid, siger Daniel Thorleifsen.

- Vi har haft en god dialog, og det er gået meget hurtigt med at få dem tilbage.

Helt hjem kommer mumierne dog ikke endnu.

Det er nemlig et velkendt problem, at der endnu ikke er de rette faciliteter og magasiner til at opbevare alle arkæologiske fund herhjemme. Et problem, der kræver politiske bevillinger.

Derfor bliver mumiernes nye hjem for nu Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitetet, hvor Grønlands Nationalmuseum i forvejen har mumierester opbevaret.

Blandt andet er mumier fra samme gravplads i Uunartoq opbevaret på Retsmedicinsk Institut. Tilbage i 1934 tog arkæologer fra Danmarks Nationalmuseum mumierne og en mængde gravgaver og bragte dem til Danmark, fortæller Daniel Thorleifsen.

Grønland fik retten over de arkæologiske fund i 1990'erne, hvor Danmarks nationalmuseum afleverede flere tusinde kulturelle artefakter og genstande fra kolonitiden tilbage.

Skal fortsat forske i mumierne

Planen er nu, at der skal forskes videre i mumierne. Derfor indleder Grønlands Nationalmuseum i samarbejde med Harvard University og Danmarks Nationalmuseum forskningsprojektet Angerlartunnguit.

- Vi skal selv bedrive forskning for blandt andet at finde ud af, om de har tatoveringer, og hvad de betyder, sådan at vi også får en forståelse for inuitkulturen, hvordan vores forfædre har levet og hvilke skikke og levevis, de har haft, siger Daniel Thorleifsen.

Samtidig kan mumierne give en ny spændende viden. Der er nemlig to mænd blandt mumierne, mens de resterende mumier, man indtil videre har forsket i, har været kvinder og børn.

Det fortæller souschef og museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, Christian Koch Madsen, der følger mumierne fra USA til Danmark.

- Udover de mumificerede menneskerester, er der også gravgaver. Vi kan se, at de har haft en næsten komplet udstyrssæt med både fuglespyd og harpunspidser.

- Derudover er der noget kajakudstyr til børnene, ekstra tøj, små dele af værktør, og så har de haft nogle flettede græskurve med, som er en tradition, man fortsat har i Sydgrønland i dag, siger Christian Koch Madsen.

Kasserne med mumieresterne skal stå og afklimatisere på Retsmedicinsk Institut hen over weekenden, da de skal have samme temperatur som omgivelserne, når kasserne åbnes.

På mandag bliver kasserne åbnet, og de første prøver af mumierresterne vil gå i gang.

- Vi har arbejdet for det her i fem år. Vi har lavet forskning i hulerne, hvor de blev fundet, så man har fået en form for følelsesmæssig tilknytning til de her mennesker. Så det er stort at få lov at se dem, siger Christian Koch Madsen.