Modstand mod mere bloktilskud
Ifølge Samarbejdspartiet skulle de ekstra penge fra bloktilskuddet bruges på at hæve niveauet på en lang række områder.
Men hos Michael Rosing og Tillie Martinussens gamle parti mener man ikke, at vejen frem for Grønland er at kræve flere penge fra Danmark.
- Jeg synes det er hul i hovedet at komme med sådan et forslag, vi ser hellere, at vi begynder at bruge pengene fornuftigt og med omtanke, siger formand for Demokraterne, Randi Vestergaard Evaldsen.
LÆS OGSÅ Øget bloktilskud skal styrke Rigsfælleskabet
Forslag sender et forkert signal
Heller ikke hos Siumut er der opbakning til forslaget om, at Danmark skal sætte bloktilskuddet op. Her mener man, at det vil sende et forkert signal, hvis man ønsker flere penge fra Slotsholmen.
- Det vi vil opnå i Siumut er selvstændighed og samarbejde med andre lande, derfor er vi slet ikke enige i, at vi skal modtage økonomiske bidrag, der er øremærket og på den måde binde os til andre lande, siger politisk ordføre Jess Svane.
LÆS OGSÅ Finanslov illustrerer afhængighed af bloktilskud
Bloktilskuddets størrelse på omkring 3,4 milliarder kroner er fastlagt af Selvstyreloven og bliver derefter reguleret efter pris- og lønudviklingen i Danmark. Derfor skal Selvstyreloven ændres, hvis tilskuddet til Grønland skal hæves.
Men i en skriftlig kommentar til KNR slår formand for Inuit Ataqatigiit fast, at de på ingen måder støtter idéen om, at der skal ændre i Selvstyreloven.
- Åbner vi op for at skulle genforhandle et element kommer vi også ud i at skulle genforhandle andre elementer. Det kan føre til tilbageskridt for Grønland, og det vil vi ikke fra Inuit Ataqatigiit, skriver Sara Olsvig til KNR.
Selvom det er Folketinget, der i sidste ende skal vedtage en ændring af Selvstyreloven, så er det usandsynligt, at Folketingets partier overhovedet vil fremsætte forslaget fra Samarbejdspartiet, når det ikke kan samle et politisk flertal her i landet.
LÆS OGSÅ Forfatning og bloktilskud kan gå hånd i hånd
Folketinget har sidste ord
Demokraterne her dog en klar opfordring til de danske partier, som alligevel kunne finde på at fremsætte det pågældende forslag i Folketinget.
- Hvis man har den tanke, så synes jeg, at man skal fralægge sig den fordi, at vi har påtaget os et ansvar her i Grønland, og det synes jeg, at vi skal arbejde videre med, siger formand for Demokraterne, Randi Vestergaard Evaldsen.
