Millionbeløb i Folketinget: Hjælp til udsatte, unge hjemløse og kvinder i prostitution

Der er hjælp på vej til grønlandske familier i anbringelsessager, unge hjemløse og kvinder i Reden.

Den danske regering har netop landet de årlige forhandlinger på sundhed-, social- og arbejdsmarkedsområdet (SSA-reserven) i Folketinget. Indsatserne går fra 2025 til 2028.

Og her er der blandt andet afsat syv millioner kroner til en ny ordning, hvor udsatte borgere med grønlandsk baggrund kan få en bisidder med i mødet med danske myndigheder.

Både IA's Aaja Chemnitz og Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam, der begge sidder i Folketinget, forventer, at ordningen vil hjælpe grønlandske familier i anbringelsessager.

Derfor har bisidderordningen særligt været en prioritet ved forhandlingsbordet.

- Det er en langsigtet indsats at styrke familierne i anbringelsessager, sådan at de står langt stærkere mod kommunerne, når der eksempelvis skal foretages de her undersøgelser. Der er rigtig mange ting, vi skal gøre for at sikre, at forældrene får langt bedre hjælp, end det er tilfældet i dag, siger Aaja Chemnitz.

Som det er i dag, bliver fem gange så mange børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt uden for hjemmet sammenlignet med børn fra danske familier.

Politikerne skal nu til at forhandle om, hvem der skal varetage bisidderordningen.

- Det er vigtigt at have nogle, der er højt specialiseret og rent faktisk har forstand på systemet i Danmark, men også har den sproglige og kulturelle baggrund til at kunne forstå de grønlændere, der har brug for denne her støtte og vejledning, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Boliger til unge

Samtidig er der afsat 10 millioner kroner til unge fra Grønland, der er hjemløse i Danmark, eller som er i risiko for at ende i hjemløshed.

Ifølge Siumutpolitikeren bliver de unge ofte tabt i systemet, da de ikke får den rette støtte. Derfor har de unge også været et særligt fokus ved forhandlingsbordet.

- Der er så meget potentiale i mange af de her unge, og de har brug for den rette støtte og vejledning til at komme videre i deres liv og rent faktisk kunne klare sig i livet på en måde, der gør dem glade, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Ifølge Aaja Chemnitz skal pengene gå til boliger i Danmark, som står klar til, at unge fra Grønland kan bo der i en periode.

- Det er sindssygt vigtigt, at de unge har en mulighed for at komme i egen bolig, fremfor at man for eksempel ender på et herberg, siger hun.

Derudover er der afsat 4,2 millioner til styrket indsats for grønlandske kvinder i Rederne. Det er et sted, der hjælper kvinder i prostitution og misbrug. Ifølge Aaja Chemnitz er en høj andel af Redernes brugere nemlig kvinder fra Grønland.

Millionbeløb til indsatser i Grønland

Men den største pose penge, der angår Grønland, er en pulje på 15 millioner kroner, der skal gå til indsatser for børn og unge i Grønland.

Det står ikke klart i aftalen præcist, hvilke initiativer pengene er møntet.

Tilbage i 2019 besluttede et politisk flertal i Folketinget at sende 80 millioner kroner over fire år til at hjælpe børn i Grønland, der er udsat for overgreb. Sidste år blev der afsat 18 millioner kroner til at understøtte den styrkede indsats for udsatte børn og unge i Grønland.

Og de millioner, der igen i år er sat af til socialområdet i Grønland, er også en forlængelse af støtten fra 2019, lyder det fra Aki-Matilda Høegh-Dam.

Aki-Matilda Høegh-Dam, hvorfor skal den danske regering afsætte penge til socialområdet i Grønland, når det er under grønlandsk ansvar?

- Det er en form for velvillighed fra dansk side af for at kunne vise, at man rent faktisk gerne vil have, at vi har den samme levestandard, uanset hvor i kongeriget man bor. Og her er børn og unge jo en udfordring, vi står med i Grønland.

- Uanset selvstændighed eller hvordan og hvorledes, så forventer jeg, at vi skal kunne hjælpe hinanden, når vi har de samme værdier, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Også Aaja Chemnitz mener, at det er vigtigt at kigge på, hvor Grønland og Danmark kan samarbejde.

- Hele socialområdet er udfordret, og det tror jeg også, at der politisk er en erkendelse af. Hvis jeg kan være med til at kæmpe for det her fra Folketinget, vil jeg gøre det.

- Men jeg tror også, at man er nødt til at have en snak om, hvor vi sætter en streg i sandet. For det er en opgave, der har været hjemtaget i mange år, siger hun.

Aaja Chemnitz, hvor mener du, at den streg i sandet skal sættes?

- Jeg synes, at det er en diskussion, man er nødt til at have i Grønland. Og jeg tror også, at det handler rigtig meget om, hvad det er for nogle signaler, naalakkersuisut sender til den danske regering. Indtil videre har de (naalakkersuisut, red.) givet udtryk for, at de ønsker nogle flere penge til socialområdet, og det lytter den danske regering til.