Det har lydt igen og igen de sidste uger – ja, faktisk de sidste par år: danske kommuner bør stoppe brugen af forældretests på grønlandske familier i anbringelsessager.

Det er også budskabet fra Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut), der begge sidder i Folketinget. Derfor var anbringelserne på dagsordenen tirsdag i Folketinget, da der var mulighed for at stille spørgsmål til statsminister, Mette Frederiksen (S). 

Aki-Matilda Høegh-Dam startede mødet i salen ud med at spørge statsministeren, hvad hun tænker om, at de såkaldte forældretests fortsat bliver brugt i anbringelsessager af grønlandske børn.

- Det (anbringelser, red.) skal altid foregå på et oplyst og stærkt fagligt funderet fundament. Hvad enten det er etnisk danske børn eller børn, der kommer hertil fra andre lande og kulturer.

- Jeg har en grundlæggende tillid til, at myndighederne passer deres arbejde. Det er klart, at i et rigsfællesskab som vores, hvor vi kan flytte os på tværs af landegrænser, der skal vi være særligt opmærksomme på, om der er noget, man skal vide i den konkrete sagsbehandling omkring den enkelte barn og familie, svarede Mette Frederiksen.

Nogle gange har man travlt for at beskytte et barn

Siumut-politikeren ville fortsat vide, om den danske regering vil åbne for muligheden for, at et grønlandsk barn bliver anbragt i en familie med grønlandsk kultur.

Og den idé var statsministeren mere åben over for.

- Det synes jeg bestemt er noget, der skal tænkes videre over, sagde Mette Frederiksen.

Aaja Chemnitz fortsatte teten med at spørge ind til, om den danske regering vil tage det ansvar på sig at sikre, at der bliver taget et hensyn til grønlandsk sprog og kultur for de grønlandske familier i Danmark.

- Jeg synes, vi skal gøre, hvad vi kan for at passe på og tage hensyn. Men det bliver nødt til altid at være med udgangspunkt i barnets ret, og nogle gange har man travlt for at beskytte et barn - desværre - mod dets eget forældre, svarede Mette Frederiksen.

Den danske regering bør gå ind i sagen

Anbringelsessagerne er landet på ministerniveau efter, at naalakkersuisoq for børn og unge, Aqqaluaq B. Egede (IA), og hans danske kollega, socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S), tidligere på måneden holdt møde om sagen.

Ifølge Aqqaluaq B. Egede lovede socialministeren på det pågældende møde at sende et brev rundt til de danske kommuner om at stoppe brugen af de såkaldte forældrekompetenceundersøgelser på grønlandske familier.

Men det blev i stedet til en opfordring fra Sophie Hæstorp Andersen om at overveje at stoppe brugen af testene. Ifølge ministeren er det nemlig ikke noget, hun som socialminister har myndighed til at beslutte.

Og dét møde henviste statsminister Mette Frederiksen også til.

- Jeg ved, at der er en god dialog mellem naalakkersuisut og den danske socialminister og det samarbejde synes jeg skal fortsætte.

- Men jeg vil også holde fast i, som en der har kæmpet for de mest udsatte børn, at nogle gange er det rigtige for et barn at komme væk hjemmefra, så vi andre kan passe på det, sagde Mette Frederiksen.

Spørger man Aaja Chemnitz, var svarene fra den danske statsminister ”tonedøve”.

- Regeringen bliver nødt til at påtage sig et større ansvar for den her sag. Lige nu er vi kun to folketingspolitikere, der har fokus på det, og fortsætter vi i det tempo, vil det tage 10 til 20 år før, at der sker noget. Vi kæmper mod et system, der ikke tager det alvorligt.

Ifølge Aqqaluaq B. Egede bør den danske regering gå ind i sagen. Det sagde han i et interview til KNR tidligere på ugen.

- Først afgives løfter til Grønlands regering om en bestemt indsats, men handlingerne viser noget helt andet. Derfor mener jeg, at denne sag skal løftes til hele den danske regering, sagde Aqqaluaq B. Egede.