Sagen om de omstridte forældretests, der bruges til at teste forældre i anbringelsessager i Danmark, har taget nye højder. I den seneste måned har folk i både Nuuk og København demonstreret mod danske kommuners brug af testene på grønlandske forældre.

Men kritikken er langt fra ny. Igennem de seneste år har Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut og IA’s Aaja Chemnitz, der begge sidder i Folketinget, kritiseret, at danske kommuner fortsat anvender testene.

Derfor kalder de nu den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen (S), i samråd om sagen.

- Det går alt, alt for langsomt, lyder det fra Aaja Chemnitz.

- Den danske regering bør tage ansvaret på sig i langt højere grad end det, vi ser, og det er derfor, der er indkaldt til samråd, siger hun.

De omstridte forældretests er tilpasset vestlig kultur. Derfor har flere eksperter vurderet, at de ikke bør anvendes på grønlandske familier.

Tilbage i 2021 blev den daværende socialminister også kaldt i samråd om sagen.

Alligevel er der ikke meget, der har ændret sig, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

- Det har været long time coming. Vi har allerede lavet flere paragraf 20-spørgsmål, udvalgsspørgsmål, og haft ministeren i samråd før. Derfor er det vigtigt at tage sagen op igen, mens der er momentum.

- Vi bliver nødt til at finde en løsning på det her, siger hun.

Ingen forventninger til socialministers brev

Tidligere på måneden holdt naalakkersuisoq for børn og unge Aqqaluaq B. Egede (IA) og hans danske kollega Sophie Hæstorp Andersen (S) møde om sagen.

Ifølge Aqqaluaq B. Egede lovede den danske minister, at hun ville skrive et brev til de danske kommuner om, at de skal stoppe med at bruge testen på grønlandske forældre.

Og et brev var hun da også ude med. Men i et svar til KNR fremgår det, at socialministeren vil opfordre kommunerne til at overveje at stoppe brugen af testene. Ifølge loven er det kommunerne, der fastlægger sagsbehandlingerne, og derfor kan ministeren ikke selv beslutte, hvad kommunerne skal gøre i sagen.

- Jeg synes jo, det er godt, at naalakkersuisut har lagt et pres på den danske regering. Og det var også på tide, at man involverer sig i denne her sag, siger Aaja Chemnitz.

Men IA-politikeren har ikke høje forventninger til det brev, socialministeren nu sender rundt til kommunerne.

- Jeg har ikke de allerstørste forventninger til, at de her mange anbringelser kommer at stoppe pludseligt. Der ligger en sårbarhed i, at det er op til de 98 kommuner. Kommunerne har ansvaret for at tage det her alvorligt, fordi de her FKU’er (forældrekompetenceundersøgelser, red.) skal stoppes, siger Aaja Chemnitz.

Socialministerens svar kommer heller ikke bag på Aki-Matilda Høegh-Dam.

Mener du, at socialministerens brev til de danske kommuner er nok?

- Det er lidt svært for mig at vurdere. Jeg synes selvfølgelig, at vi bør sige, at de her tests ikke kan bruges på kalaallit, og det har vi fået flere beviser på. De (kommunerne, red.) må bruge nogle andre metoder.

- Men man bliver også nødt til at genoverveje, om der har været nogle fejlvurderinger i anbringelsessagerne på baggrund af FKU’erne. Og det element har ikke været med i ministerens udmelding, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Kommuner skal have rette værktøjer

KNR har forsøgt at få et interview med Kommunernes Landsforening, men den har ikke haft mulighed for at medvirke.  

Vi vil gerne have spurgt, om de danske kommuner vil følge socialministerens opfordring og stoppe med at bruge testene på grønlandske forældre. Derudover vil vi også gerne høre, hvorfor nogle danske kommuner bliver ved med at bruge dem på trods af, at blandt andet Institut for Menneskerettigheder har rådet kommunerne til ikke at anvende testene på grønlandske forældre.

Formand for Kommunernes Landsforenings socialudvalg Ulrik Wilbek skriver til KNR:

- Vi har afventet meldinger fra den faglige styrelse på området og vil opfordre meget til, at det arbejde opprioriteres, så kommunerne hurtigst muligt har de rette værktøjer til at lave forældretest. Det er vi ligesom den ansvarlige minister meget optagede af. Samtidig vil vi opfordre til, at Ankestyrelsen også bliver orienteret, så styrelsen ikke i eventuelle ankesager tilbageviser sager, fordi kommunen ikke har foretaget en fuldendt forældrekompetenceundersøgelse.