Aki-Matilda: Forældretest bør stoppe og gamle anbringelsessager gå om

Danske kommuner bør revurdere allerede afgjorde sager om anbringelser af grønlandske børn, mener Siumuts folketingsmedlem. Foreningen Mentor Immanuel er enig.
Folketingsmedlem for Siumut, Aki-Matilda Høegh-Dam, er utilfreds med en ny aftale om blandt andet nye forældretest i sager om anbringelser af grønlandske børn i Danmark. Foto © : KNR/Rune Hvistendal Kristiansen
08. marts 2023 12:50

De danske kommuner bør øjeblikkeligt stoppe med at bruge de psykologiske test, som i dag bliver anvendt på grønlandske forældre i sager om mulig anbringelse af børn.

Det siger folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut. Det sker, efter et flertal i Folketinget har afsat penge til nye forældretest, der er tilpasset grønlandsk kultur og sprog.

- Regeringen anerkender jo på en måde, at testene ikke virker, og det er derfor, man skal lave nye. Så bliver man også nødt til at anerkende, at de nuværende ikke skal bruges på grønlændere længere, siger hun. 

Men det er ikke nævnt i aftalen, og det er kritisabelt, mener Aki-Matilda Høegh-Dam. Derfor vil hun nu have den danske social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), i samråd om sagen.

Til DR P1 Morgen siger Siumut-politikeren også, at allerede afgjorde sager, hvor børn fra grønlandske familier i Danmark er blevet fjernet fra hjemmet, bør gå om. Særligt hvis forældretestene, som er en del af forældrekompetenceundersøgelserne, har været afgørende for, at et eller flere børn er blevet anbragt.

- Jeg synes jo, de bør blive set på igen - revurderet, hvis det har været det afgørende, at man har brugt denne her test. Så bliver vi nødt til at finde ud af, om der er blevet lavet en fejl.

Penge til nye forældretest i sager om anbringelser

Regeringen har afsat 7,8 millioner kroner over tre år til, at der bliver lavet nye forældretest og vejledning i sager om mulige anbringelser af børn fra grønlandske familier i Danmark.

Pengene skal gå til at ændre psykologiske tests af forældre, så de bliver på grønlandsk og tager hensyn til grønlandsk sprog og kultur. Testene bliver brugt som led i de såkaldte forældrekompetenceundersøgelser i sager om anbringelser af børn.

Der skal laves materiale på grønlandsk om grønlandske borgeres rettigheder og forpligtigelser inden for det danske socialsystem.

Derudover skal foreningen Grønlandske Børn være med til at vejlede danske kommuner i den generelle sagsbehandling af udsatte, grønlandske familier og blandt andet tilbyde kommunerne opkvalificering af danske sagsbehandlere.

I 2025 skal Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, lave en opsamling på, hvordan rådgivningen til de danske kommuner er gået.

Pengene fordeler sig sådan:

4,1 mio. kr. i 2023
1,6 mio. kr. i 2024
2,1 mio. kr. i 2025
 

Hun får opbakning fra foreningen Mentor Immanuel, som blandt andet yder støtte til grønlandske familier i det danske socialsystem.

- Vi kender en del forældre, der ikke kan få deres børn tilbage på grund af forældrekompetenceundersøgelser, der er lavet på forkert grundlag. Og når man allerede indser eller i gåseøjne "tilstår", at de her forældrekompetenceundersøgelser ikke er kulturtilpasset, så kan man ikke bruge dem, siger formand og stifter Karen Banke til KNR.

Også folketingsmedlem for IA, Aaja Chemnitz, mener, at der er et "udestående" i form af de sager, hvor børn fra grønlandske familier allerede er anbragt ud fra hjemmet, hvor de nuværende forældretest er blevet brugt.

Siumut: Utilfreds med aftalen

Fredag roste Aaja Chemnitz den nye aftale om blandt andet nye forældretest og kaldte den 'en kæmpe sejr'.

Men Aki-Matilda Høegh-Dam er ikke tilfreds med aftalen, også selv om hun har siddet med i dele af forhandlingerne. Dog ikke i de afsluttende møder, som kun blev holdt med danske partier.

- Jeg synes, aftalen er en udvandet version af det, vi egentlig krævede, siger hun.

Under forhandlingerne foreslog Siumut, at de nye forældretest skulle udformes i et samarbejde med andre inuit-kulturer, for eksempel fra Canada og Alaska.

Derudover burde foreninger som Mentor Immanuel og Mapi have fået til opgave at rådgive grønlandske forældre i sager ved danske kommuner, ifølge partiet. 

- De har opbygget en større vidensbase og frivilligt lavet en del vejledning, ikke alene til kommunerne i Danmark, men i særdeleshed også til de grønlandske forældre, som har brug for støtte og vejledning på et kulturelt niveau, som de kan følge med i, også på det sprog, de kan følge med i, siger Aki-Matilda Høegh-Dam om de to foreninger.

Med aftalen bliver der i alt afsat 7,8 millioner kroner til og med 2025, hvoraf 4,4 millioner kroner går til Foreningen Grønlandske Børn, som skal rådgive og oplære de danske kommuner i grønlandsk kultur og forhold.

Ifølge Siumut-politikeren giver den nye aftale ikke tilstrækkelig retssikkerhed til grønlandske familier i Danmark.