Foreninger reagerer på millionbeløb til forældretest: Det er en start

I længere tid har der været en debat om anbringelse af grønlandske børn i Danmark.

Der er blevet benyttet test, som ikke tager højde for grønlandsk sprog og kultur, men det skal der ændres på nu.

Regeringen har afsat 7,8 millioner kroner til helt nye tests, som netop tager hensyn til grønlandsk sprog og kultur, når grønlandske forældre bliver vurderet i sager om en mulig anbringelse af et barn.

 Og det er på tide, mener formanden i foreningen Mentor Immanuel, som har til formål at hjælpe grønlændere i Danmark.

- Vi har råbt op om det i her i lang tid, siger Karen Banke.

Hun ser beløbet som en start, men mener også, at der skal mere til på den lange bane.

- Det er i hvert fald en fremgang. Det er bedre end ingenting, men jeg tror ikke, at det er nok. Det er i hvert fald en start, at man tilpasser testene til grønlandsk, fortæller hun til KNR.

Hos Foreningen Grønlandske Børn er de også glade for, at der endelig er blevet afsat penge til området.

- Jeg synes, at det er rigtig godt, at der blevet sat en god portion penge af til det her område. Der er en gruppe grønlandske familier, der oplever at komme i klemme i sagsbehandlingen, siger Puk Draiby, som er generalsekretær i foreningen.

Rådgivning og materialer

De 7,8 millioner skal bruges til at ændre psykologiske test af forældre, så de bliver på grønlandsk og tager hensyn til grønlandsk sprog og kultur.

Der skal desuden laves materiale på grønlandsk om grønlandske borgeres rettigheder og forpligtelser inden for det danske socialsystem.

-  Jeg synes, at det er en god ting, at der bliver lavet materialer om rettighederne. Jeg synes helt sikkert, at det vil give noget, siger Karen Banke, men understreger vigtigheden i, at dem, der laver materialet, skal have en viden om det.

Foreningen Grønlandske Børn skal være med til at etablere et rådgivningsteam med fagpersoner, som har et særligt kendskab til grønlandsk sprog og kultur, og som kan rådgive sagsbehandlere i de danske kommuner i konkrete sager, hvor en anbringelse er på tale.

- Vi skal gøre kommunerne opmærksom på, at rådgivningsteamet findes og sikre, at de henvender sig, når de står med en sag med en grønlandsk familie, og hvor der er brug for rådgivning. Så vi sikrer, at sagen og samarbejdet med familien varetages bedst muligt. Det tænker jeg godt, at vi kan, siger Puk Draiby.

Ærgerligt tolkning ikke er prioriteret

Det er de danske kommuner, der har ansvaret for at sikre, at familierne bliver tilbudt en tolk.

KNR har tidligere fortalt om sager, hvor familierne ikke har fået stillet en tolk til rådighed, fordi det er blevet vurderet, at forældrene taler godt nok dansk og derfor ikke har fået stillet en tolk til rådighed.

Derfor synes Puk Draiby også, at det er ærgerligt, at det ikke er blevet prioriteret i de afsatte midler.

- Der er et stort behov for tolkning. Tolkning kan være med til at sikre, at familierne forstår, hvad det er der sker. Det er ærgerligt, at man ikke prioriterer at sikre tolkning, siger hun.

De kan dog med et kommende rådgivningsteam sikre, at kommunerne bliver opmærksomme på det.

- Vi kan med rådgivningsteamet gøre opmærksom på, at der er en sproglig barriere. Lovgivningen siger, at der skal være en tolk. Så på den måde er det muligt at presse på for, at det sker.