Medieforbund om KNR-krisen: Politikerne svigter medierne

Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat langer ud efter Inatsisartut og naalakkersuisut, fordi KNR stadig er nødsaget til fortsat lave færre nyheder.
- Det er ikke acceptabelt, at krisen er blevet til hverdag, siger formand for Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat, Arnaq Nielsen. Foto © : KNR / Malik Brøns
25. januar 2024 17:04

Året startede med, at KNR igen måtte meddele, at der fortsat bliver produceret færre nyheder. Det sker på grund af det vedvarende problem med at finde grønlandske reportere.

Og nu reagerer Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat, medieforbundet i Grønland (TP). I en pressemeddelelse forsøger forbundet at råbe naalakkersuisut op.

- Befolkningen i vores land har krav på velbearbejdede og kritiske nyheder, nu betaler de prisen. Den fjerde statsmagt er udmagret, og KNR kan ikke løfte sit public service-ansvar længere, skriver TP.

Helt lavpraktisk mangler radioavisen fem grønlandske journalister. Radioavisen har kun to fastansatte grønlandsksprogede journalister.

Det vil sige, at middagsradioavisen bliver genudsendt klokken 18, antallet af artikler på knr.gl forbliver lavt, og at Qanorooq kun sender i 15 minutter i de kommende to måneder. Og sådan har det været siden starten af november.

- Hvis bare den ene af dem siger op, havner de i en katastrofal situation. Nyhedsafdelingen, som er en vigtig del af det nationale beredskab, er i knæ, skriver TP.

Svigt af medierne

TP er klare i spyttet og kalder problemerne i KNR for et svigt fra politikerne.

De henviser til, at da Peter Olsen trak sig fra pladsen som naalakkersuisoq i foråret under en debat i Inatsisartut om netop KNR, håbede medieforbundet, at det ville resultere i mere fokus på problemet.

Men der er stadig ikke set skyggen af den arbejdsgruppe, som den daværende naalakkersuisoq lovede.

- Nu hvor politikerne går ind for selvstændighed, har der aldrig været så meget brug for grønlandske journalister, skriver TP.

Der skal bedre løn til

For det kræver bedre løn at kunne tiltrække og fastholde grønlandske journalister, har både direktøren i KNR og en medieforsker sagt.

KNR SOM PUBLIC SERVICE-MEDIE

  • KNR er Grønlands eneste public service-medie. Det betyder, at KNR udelukkende er finansieret via bevillinger på finansloven, men også at mediehuset er underlagt en public service-kontrakt og derigennem nogle klart definerede opgaver.
  • Blandt andet skal KNR levere et bredt udbud af nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning.
  • Samtidig er der krav om blandt andet saglighed, upartiskhed, mangfoldighed, samt faste målgruppe- og sprogkrav i KNR’s produkter.

Kilde: Public service-kontrakten

TP peger da også på det som løsningen. Især da der ses en markant lønforskel på at arbejde som journalist ved KNR og som kommunikationsmedarbejder i selvstyret. Faktisk kan der være op til 5.000 kroners forskel efter skat. 

- Det er ikke acceptabelt, at krisen er blevet til hverdag. Overenskomstforhandlingerne starter om et par måneder, og dér er det vigtigt at sikre en markant højere løn til journalister, siger formand for TP, Arnaq Nielsen i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Naalakkersuisut- og Inatsisartutmedlemmer: Hvis I mener demokratiet skal vogtes og den kritiske journalistik sikres, så må I komme på banen.