Medieforskere: KNR-krise kan blive et større samfundsproblem
Den fjerde statsmagt. En bærende søjle i demokratiet. Borgernes og samfundets vagthund.
Det er både store og markante ord, der ofte beskriver mediernes rolle i et moderne demokrati. Og bliver medierne sat under pres, som det lige nu er tilfældet hos KNR, kan der også være tale om et større samfundsproblem.
Det vurderer to medieforskere.
På grund af akut mangel på særligt grønlandsktalende journalister besluttede KNR’s ledelse i sidste uge at skære ned på nyhedsproduktionen.
Det betyder helt konkret, at der resten af året vil blive skrevet færre artikler, at Qanorooq er blevet forkortet i sendetid, og at 18-radioavisen ikke længere sendes direkte, men i stedet er en genudsendelse.
Og det kan være med til at begrænse KNR’s rolle i samfundet.
Det mener Henrik Søndergaard, der er medieforsker og lektor ved Københavns Universitet, og som har forsket i public service-medier.
- Public service-medier har en samfundsmæssig opgave. De er skabt for at kunne understøtte demokratiet og den politiske meningsdannelse. Derfor er nyhedsområdet et kerneområde i et public service-medie, for man kan ikke forvente, at private medier bare kan levere en tilsvarende upartisk og saglig nyhedsdækning, siger han.
Han mener derfor også, at det kan være problematisk for borgerne, hvis nyhedsdækningen minimeres.
- Hele aspektet i nyhedsdækningen er at fortælle befolkningen, hvad der foregår i landet og at holde opsyn med politiske og økonomiske magthaverne. Så når man skærer ned i nyhederne, svækker man jo den opgave, som man er sat i verden for.
Større problem i et mindre samfund
Ifølge Signe Ravn-Højgaard, der er medieforsker og underviser på journalistuddannelsen på Ilisimatusarfik, behøver det sådan set ikke være et større demokratisk problem, hvis et public service-medie bliver svækket.
Hun påpeger, at der er mange demokratiske lande, der slet ikke har public service-medier, men i stedet ønsker, at private medier skal fylde mediebilledet.
Det kan dog være svært i mindre samfund som det grønlandske, fordi annoncemarkedet også er tilsvarende småt.
- Det betyder, at når KNR skærer i nyhedsudbuddet, så udgør det et ret stort indhug i det samlede nyhedsudbud i hele Grønland, fordi der er så få medier. Det kan være et demokratisk problem for samfundet, fordi der er så lidt nyhedsindhold samlet set, siger hun.
Og det bakkes op af Henrik Søndergaard fra Københavns Universitet.
- Når et public service-medie indskrænker sin nyhedsdækning i et samfund, som har et mindre medieudbud end Danmark eller store lande i hele taget, bliver den samlede nyhedsdækning jo begrænset. Skærer man meget ned, bliver det vanskeligt for public service-mediet at leve op til den centrale opgave med at informere befolkningen og være den kritiske vagthund i samfundet, siger han.
Problemet er større end KNR
Ifølge Signe Ravn-Højgaard fra Ilisimatusarfik er det ikke politikernes ansvar at løse den konkrete medarbejdersituation hos KNR. Til gengæld er det et politisk ansvar at give medierne de bedste mulige rammer, siger hun.
Det kan ske ved at give KNR bedre muligheder for selv at styrke ansættelsesforholdene.
- KNR er bundet af de selvstyreforhandlede overenskomster, der gør, at de ikke frit kan bestemme, hvor meget medarbejderne skal have i løn. Derfor mangler man, ifølge KNR, medarbejdere, fordi man ikke kan tilbyde en ordentlig løn, forklarer hun og fortsætter:
- Politisk kunne man bestemme, at KNR selv skal forhandle overenskomster eller selv råde over personaleboliger, hvis det også er en faktor, der hæmmer rekrutteringen.
Samtidig mener hun, at man bør se på problemerne i et bredere perspektiv end blot den nuværende situation hos KNR.
For den akutte medarbejdermangel er måske et udtryk for en langt større udfordring, der handler om at gøre selve journalistfaget mere attraktivt, siger hun.
- Jeg mener, det er vigtigt ikke kun at se det som et problem for public service-stationen, der mangler medarbejdere. Det er vigtigt at se det som et problem, der spiller ind i en bredere uddannelses-, rekrutterings- og mediepolitik, hvor der er mange forskellige faktorer, der skal til for at sikre stærke medier i Grønland, siger hun.
