Marie Petrussen var 16 år, da hun efter at have født sit første barn pludseligt fik voldsomme smerter.

Hun havde ondt og følte en ekstrem tyngde i sin mave. Derfor fandt hun et spejl frem for at undersøge, om der kunne være gået noget galt efter fødslen.

Til sin store forbavselse opdagede hun, at der hang en snor ud af hendes livmoder. Hun trak i den. Og ud kom en stor spiral.

- Jeg blev så overrasket. Jeg vidste ikke engang, at jeg havde fået en spiral, fortæller Marie Petrussen, der i dag er 69 år.

Hun gætter selv på, at spiralen er blevet sat op, da hun efter fødslen på sygehuset i Sisimiut fik lokalbedøvelse for at blive syet.

Men episoden, der skete i 1970, var ikke den eneste gang, Marie Petrussen oplevede at få ufrivillig prævention. Og hun er langt fra den eneste, der har oplevet at få spiral uden samtykke.

Marie Petrussen er én blandt 143 kvinder, der nu har valgt at stævne den danske stat for brud på menneskerettigheder. De kræver 300.000 kroner hver i erstatning for at have fået opsat spiral uden samtykke. Det samlede erstatningskrav løber dermed op på knap 43 millioner kroner.

Tusindvis af kvinder i Grønland fik i 1960’erne og 70’erne opsat spiral som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst. Den historie dækkede DR tilbage i 2022 med podcasten ”Spiralkampagnen”.

Flere kvinder har stået frem og fortalt om traumatiserende spiraloplægninger, der skete uden deres samtykke. Nogle af kvinderne var helt ned til 13 år og var endnu ikke seksuelt aktive.

For Marie Petrussen handler erstatningskravet særligt om at kunne sætte et punktum på den historie, der i mange år har smertet hende.

- Jeg har haft flere hårde oplevelser med sygehusvæsenet. Og jeg har været så ked af det i mange år, siger Marie Petrussen.

Spiral, indsprøjtning og p-piller

Spiralen, som Marie Petrussen som 16-årig fik opsat, satte sig som et traume i hendes krop. Hun talte ikke med nogen om oplevelsen og prøvede mest af alt bare at glemme den.

Når hun som 69-årig i dag tænker tilbage på episoden, forklarer hun, at lægerne og sundhedsvæsenet dengang i det grønlandske samfund havde en stor autoritet. Hun følte ikke, at hun kunne sige fra over for lægerne.

Derfor konfronterede hun heller ikke sygehuset i Sisimiut med oplevelsen.

- Jeg følte ikke, at jeg kunne gøre noget. Vi havde ingen rettigheder. Jeg skulle bare glemme det. Men det var svært. Alle de oplevelser, jeg har haft på sygehuset, påvirker mig stadig, siger hun.

Efter fødslen rejste hun tilbage til Kangaamiut, hvor hun er fra. Og her blev hun en dag kaldt til det lokale sundhedscenter.

Ifølge Marie Petrussen fik hun besked på, at hun skulle have præventionsmidlet Depo Provera.

Det er en indsprøjtning, man får hver tredje måned. Ligesom andre præventionsmidler skal det forebygge, at man bliver gravid.

Men allerede efter den første indsprøjtning oplevede hun store bivirkninger.

- Jeg fik menstruation i en hel måned, efter at jeg havde fået den første indsprøjtning. Jeg fik indsprøjtningen tre gange i alt, og så sagde jeg til sygeplejersken, at jeg ikke kunne få den længere, fordi jeg nærmest havde menstruation konstant, fortæller Marie Petrussen.

I stedet for fik hun besked på, at hun skulle tage p-piller. Hvilket hun troligt gjorde, indtil hun en dag besluttede sig for at stoppe, da hun ikke ønskede at udsætte sin krop for de forskellige svangerskabsforebyggende midler.

Forsvundet spiral

Da Marie Petrussen var 22 år, blev hun endnu engang gravid.

Hun tog gik til det lokale sundhedscenter for at tale om sin graviditet, men det blev ikke den samtale, hun havde regnet med.

Ifølge Marie Petrussen sagde lægen nemlig til hende, at hun skulle have en abort.

- Jeg blev helt forskrækket. Jeg kunne slet ikke sige noget og stod der bare.

- Lægen sagde, at jeg skulle tænke på min fremtid, og at det ville være bedst for mig, hvis jeg fik en abort, siger Marie Petrussen.

Kort tid efter aborten, som hun fik foretaget på sygehuset i Maniitsoq, fik hun en stærk mistanke om, at hun endnu engang havde fået spiral, mens hun var i narkose. Hun kunne efterfølgende mærke, at der var noget forkert i hendes krop.

Derfor tog hun igen til sygehuset i Maniitsoq – denne gang for at få fjernet spiralen.

- Jeg lagde mig op på briksen for at blive undersøgt, men lægen sagde, at spiralen var væk. Jeg kunne ikke forstå det. Jeg har jo selv tidligere oplevet, hvordan spiralen røg ud, så jeg vidste, at den ikke bare kunne være væk, fortæller Marie Petrussen om episoden, der fandt sted i 1976.

Den dag i dag er Marie Petrussen fortsat ikke overbevist om, at spiralen, hvis den eksisterer, er blevet fjernet fra hendes krop.

Men hun ønsker ikke længere at opsøge en læge for at få det nærmere undersøgt. Hun er bange for, at det vil rippe op i det trauma, hun i mange år har forsøgt at glemme.

Fobi for læger

I mange år har Marie Petrussen båret rundt på oplevelserne selv. Men da spiralsagen begyndte i 2022, fik hun for første gang lyst til at sætte ord på, hvad hun har oplevet.

Og selvom det med egne ord har hjulpet hende at få et fællesskab med de andre kvinder i spiralsagen, har hun fortsat en fobi over for læger i dag.

- Det er meget ubehageligt for mig at gå til lægen. Det er kun, hvis jeg er meget, meget dårlig, at jeg opsøger en læge, fortæller hun.

Hun håber, at sagen mod den danske stat kan være med at sætte et punktum på de dårlige oplevelser.

- Som person bliver jeg ikke så vred. Jeg er bare enormt ked af de oplevelser, jeg har haft, siger hun.

Det har ikke været muligt for KNR at få udleveret Marie Petrussens journaler, da hun ikke selv har adgang til sine journaler fra de førnævnte episoder.

Det er et problem for flere af kvinderne i spiralsagen, at de ikke har adgang til deres gamle journaler. Det skyldes ifølge Landslægeembedet, at journalerne er opbevaret godt 18 forskellige steder i landet, og at nogle af journalerne står i loftsrum på forskellige sundhedscentre.

Samtidig kan man som patient i Grønland ikke tilgå sin egen journal digitalt.

Landslægeembedet oplyste i oktober sidste år, at de arbejder på en ordning, der skal gøre det nemmere for kvinderne at få udleveret deres gamle journaler i sundhedsvæsenet.