Frustrerede fåreholdere vil også have isbjørnekvote hævet
- Der kommer flere og flere isbjørne til fåreholderstederne i Sydgrønland, og det er utrygt for fåreholderne.
Sådan siger Suulut Hansen, der er formand for De Samvirkende Fåreholderforeninger (SPS).
Dermed melder han sig i koret over røster fra Sydgrønland, der er bekymret over et stigende antal isbjørne i området.
Torsdag kom borgmester i Kommune Kujalleq, Stine Egede (IA), med en kraftig opfordring til naalakkersuisut om at hæve fangstkvoten på isbjørne i kommunen. Og det budskab er Suulut Hansen helt enig i.
- Der er også isbjørne i naturen, der hvor fårene spiser om sommeren. Her på det sidste har vi fundet ud af, at der var flere, som var blevet spist af isbjørnene. Det er en udfordrende situation, fordi vi lever af vores dyr, så der er økonomiske konsekvenser, når vores dyr bliver skadet af isbjørne, siger han.
På den seneste generalforsamling i SPS 28. juni stemte 31 ud 36 fåreholdere for en forhøjelse af isbjørnekvoten i Sydgrønland. Og det håber Suulut Hansen, at politikerne vil lytte til.
- Politikerne bestemmer, hvordan landet skal styres. Vi håber dog, at borgernes ønske bliver hørt, fordi indbyggerne og fangerne godt ved, at der er mange isbjørne. Så vi håber, at kvoten bliver forhøjet.
Ikke en løsning at skræmme dem væk
Det stigende antal møder med isbjørne har også fået Verdensnaturfonden (WWF) i Grønland til at reagere.
De anbefaler nemlig, at man skræmmer bjørnene væk i stedet for at skyde dem. Organisationen har derfor taget initiativ til at udlevere beredskabskasser til fåreholdersteder og bygder i Sydgrønland.
Beredskabskassen indeholder blandt andet fløjte, nødblus og signalpistol med ammunition.
Men det er ikke en god løsning blot at skræmme bjørnene, mener Suulut Hansen.
- Når isbjørnen er skræmt væk, går den bare videre til et andet fåreholdersted. Så problemet bliver bare flyttet til andre steder. Som fåreholder ordner man sit problem på egen hånd, derfor er det ikke den optimale løsning at skræmme isbjørnen væk, siger han.
Samtidig understreger han, at fåreholderne egentlig ikke ønsker, at stå i situationer, hvor de er nødt til at skyde bjørnene.
- Vi ønsker, at fangerne skyder dem, inden de kommer til fåreholderstederne, for det er dem, der lever af det. Men når isbjørnene er ved fåreholderstederne, bliver det nødvendigt at skyde dem for at beskytte sig selv eller dyrene.
I april måned ansøgte fisker-og fangerforeningen i Ittoqqortoormiit om, at få hævet isbjørnekvoten der. To måneder senere – i juni – sendte fisker- og fangerforeningen i Tasiilaq en lignende ansøgning om en ekstrakvote på 15 bjørne.
Begge ansøgninger blev dog afvist af naalakkersuisut. Det fremgår at et svar fra naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Kim Kielsen (Siumut).
KNR forsøger at få et opfølgende interview med Kim Kielsen.